Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Arthur Schopenhauer (1788–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 Arthur
Schopenhauer
i Menneskehedens Liv ved Siden af Livsbekræftelsen,
Viljen til at leve. Det er uvæsenligt, at han, som
det var at vente, kom til at opfatte Livsfornegtelsen
som den alene berettigede Strømning. Det Væsenlige
er, at han staar som den eneste europæiske Tænker,
der har naaet Enhedspunktet mellem Vesterlandets
og Østerlandets Hovedreligioner, og derfor danner
Bindeleddet mellem Vestens og Østens Filosofi.
Schopenhauer var en Natur med stærke, voldsomme
Drifter og en mægtig, fribaaren Fornuft. Det lykkedes
ham aldrig helt at tæmme sit ubændige Viljesliv
under sin Tanke, skønt han tidligt betragtede de
Goder, den menneskelige Attraa (i hans Sprog Vilje)
er rettet mod, som værdiløse, ja som Onder, fordi de
forstyrrer og splitter det aandelige Liv, der var hans
eneste Maal. Han skattede sin Forstand højere end sin
Karakter, følte hele sit Liv igennem Spliden mellem
sin Vilje og sin Indsigt og kom saaledes ud fra sin
egen sjælelige Erfaring til at betragte Verden soni
Vilje og Forestilling. At Viljen er alle Tings Væsen -
det er den nye Sandhed han tror at have fundet. Det
er ved at se ind i sig selv, at han har fundet denne
Sandhed; thi i sin Selvbevidsthed finder han Viljen
(Attraaen) som det Første og Stærkeste; den tager
bestandig det Bidsel, Forstanden lægger den i Munden,
mellem Tænderne og løber løbsk. Viljen er derfor den
til Grund liggende Virksomhed i alt sjæleligt Liv,
Fornuften er kun et Organ, der under det dyriske Livs
stigende Udfoldelse groer ud fra Viljen.
Faa Rigdom, Ære og Vellyst er indenfor Menneskelivet*
Viljen rettet; kun ved Overvindelse af denne Vilje
er et uforstyrret Aandsliv muligt, men paa den anden
Side forefindes stærk aandelig Evne kun hos Naturer
med stærke Drifter. Schopenhauer selv lagde (uden at
besidde nogen Erhvervedrift) den højeste Lidenskab:
stærk Mistro, stor Forretningsdygtighed, for Dagen
i at bevare sin Kapital; han var fra Ungdommen af
kvindekær, og han var indtil i Alderdommen glødende
begærlig efter at se sig anerkendt som Forkynderen
af «den sande Filo-sofu. Han havde altsaa som
Forstandsvæsen nok at tumle med Han havde en
uhyre Selvfølelse og deraf følgende ubegrænset
Hensynsløshed. Da han som ung Mand i Rom traf
sammen med tyske Kunstnere i hine Tider, hvor det
Nationale og det Religiøse gjaldt for de to eneste
frelsende Magter i Kunsten, ytrede han i deres Midte
koldblodigt, at det tyske Folk var det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
