- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
269

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Fransk Lyrik - Paul Verlaine (1844–1896)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fransk Lyrik
269

alle de Platfødder Storm med Faner, hvorpaa der staar
Reklameø Det var i et af hans sidste Leveaar. Han
udtalte sig bl. a. da mod den Versets Sprængning,
som iværksattes af Mallarmé og de yngre: «0gsaa jeg
har moret mig med at gøre Skelmsstykker i min Tid; men
jeg gav mig ikke ud for at forkynde et Evangelium. Jeg
angrer ikke mine Vers paa fjorten Fødder; jeg har
udvidet Kunstformens Tugt, jeg har ikke undertrykt
den. Skal der være Vers, saa maa der være Rytme. Nu
gør man Vers, der er Tusindben, Det er ikke Vers,
det er Prosa; undertiden er det tilmed Abracadabra
og især er det ikke fransk; nej det er ikke fransk.»

Det Nye hos Verlaine er da ikke dette, at han er
«Symbo-list»; det er, at han efter lang Tids Forløb
paany i fransk Poesi bortkastede den Selvfølelse, der
skjuler Selvet. De øvrige væltede af Stolthed Stene
paa det personligt lyriske Kildevæld, som piblede
i dem, smukke, store, farvede Stene. Hos ham baner
Kilden sig Vej mellem Stenene, dens Straale risler
og nynner.

Hør hos ham den rene Lyrik synge i Sangen om den
hvide Haane, der kaster Lys ind i Skoven, mens en
Stemme toner fra hver Gren:

La lune Manche Luit dans les bois; De chaque branche
Part une voix Sous la ramée.

Oh bien aimée!

Elskede! Skovdammen spejler det sorte Piletræ,
i hvilket Vinden græder.

L’étang refléte, Profond miroir, La silhouette Du
saule noir Ou le vent pieure.

Révons, c’est l’heure.

Lad os drømme! Det er Timen dertil. En stor og øm
Beroligelse sænker sig fra Himmelhvælvingen, som faar
Regnbueglans omkring Maanen. Det er Døgnets søde Time.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free