- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
259

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Fransk Lyrik - José Maria de Heredia (født 1842)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fransk Lyrik
259

Heredia, som før han havde udgivet nogen Bog,
ja fulde 25 Aar forinden, allerede var saa berømt
for de enkelte Digte, han havde offenliggjort, at
Théophile Gautier nævner ham med Berømmelse i den
Beretning om den franske Poesis «Fremskridt*, som
Napoleon III overdrog Gautier at levere i Anledning
af Verdensudstillingen 1867. Først 1893 udgav Heredia
det ene Bind Sonetter og Terziner, som Aaret efter
gav ham, den naturaliserede Udlænding, en Plads i
det franske Akademi.

Heredia, som er født paa Cuba, er en Mand paa nogle og
halvtredsindstyve Aar, der lever i beskeden Velstand
i Paris, gift med en fransk Dame. Hans ældste Datter,
der er Digterinde i Faderens Stil, har ægtet den
unge Digter Henri de Regnier, en af Hovedmændene
for den yngre, symbolistiske Digterskole. Den yngste
Datter har ægtet Pierre Louys. Som Gaston de Paris’
Embedsbolig er et Samlingssted for Videnskabsmænd
i Paris, saaledes er Heredias Hus Samlingsstedet
for yngre Forfattere og Digtere af de forskelligste
Retninger.

Med Heredia har den Bestræbelse efter Udtrykkets
plastiske og maleriske Fuldkommenhed under ubetinget
Tilbagetrængen af Digterens Jeg, hvis Udvikling lader
sig forfølge i fransk Poesi, naaet et Grænsepunkt,
ud over hvilket intet mere findes, et Non plus ultra
af kunstnerisk Sammentrængthed, ideal Fuldendthed,
hærdet Kraft og som i en Ildprøve erhvervet Farve og
Glans. Gautier havde sagt:

Peintre, fnis l’aquarelle Et fixe la couleur

Trop fréle Au tour de Pemailleur!

Det er, hvad Heredia har gjort; han har fæstnet den
altfor skrøbelige Farve i Emaljørens Ovn. - Paa det
knappest mulige Rum er her naaet en forbausende Ægthed
i Gengivelsen af de Civilisationer og Tidsaldre,
som Heredia kender. Leconte de Lisle var vel meget
mere ægte end Hugo; men hans Gengivelse af islandske
Oldtidskvad (UEpée d’Angantyf) eller af Folkesangen om
Aage og Else (Christine) skurrer. Heredia gaar aldrig
ud over sin Muses Krongods (det antike Grækenland,
Sicilien og Rom, Ægypten og Japan, Spanien og spansk
Amerika, Bretagne). Hvad Hugo behøvede hele Ark til,
det gav Leconte de Lisle paa nogle Sider;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free