- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
248

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Fransk Lyrik - A. de Lamartine (1790–1869) - Victor Hugo (1802–1885)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

248 Fransk
Lyrik

frembød. Man kan neppe sige, at de i
dette Aarhundredes sidste Halvdel overtræfFes af
noget andet Lands.

For et halvthundred Aar siden beherskedes den franske
Lyrik endnu af Lamartine og Hugo.

Lamartine, stor som Digter, mindre stor som Kunstner,
stræbte aldrig bevidst efter Kunstform; men Ingens
Vers strømmede af sig selv saa melodisk. Hans Strofe
var ikke kunstfærdigt bygget som Hugos, der lignede et
Stykke festlig Arkitektur; den var, som man har sagt,
«en umaadelig Bølge med symmetriske og smidige Folder,
der steg, svulmede og bristede, vuggede Himlen og
vuggede os». Lamartines Sætningsforbin-delser var
undertiden udflydende, hans Betegnelser skødesløse,
kun omtrentlige, hans Lignelser ubestemte eller
unøjagtige, ikke udhamrede som Hugo’s, ikke
gennemførte, hans Rim simple, nærliggende, aldrig
overraskende, og dog er der i hans Vers Indskydelsens
rene Poesi; hans Sjæl skælver under Inspirationen,
som det Vand sættes i Bevægelse, hvori en Svane
drejer sig. Der er over hans Digtning noget af en
Foraarsmorgenrødes Lys og Duft og svage Varme.

Lamartine betragtede sig selv som Dilettant; men
der er i Frankrig stadig ikke Faa, som sætter hans
fine, elskværdige Skødesløshed højest; det er især
dem, som finder, at Hugo’s Sprog har for haard en
Glans, at hans Omrids belyses for skarpt, at hans
Lignelser holdes for længe, og at hans Sang slaar
over i Talekunst. Dog indeholder Værker fra Hugo’s
andet Livsafsnit som Tugtelsen (Les Chåtiments),
Aarhundredernes Sagn (La Legende des siecles)
især første Bind, de to Bind Betragtninger
(Contemplations), især det sidste, og Samlingen
Gadeviser og Skovsange (Chansons des rnes et des bois)
Saadanne Væld af den rigeste, fuldeste Vellyd, at
man skal søge langt, før man finder lignende Strømme.

I Aarhundredernes Sagn har Victor Hugo forsøgt at
genfrem-stille alle Jordens Civilisationer hver
med sit Præg, den bibelske, romerske, islamitiske,
middelalderlige, Renæssansen, Inkvisitionen, Nutidens
og Fremtidens Kultur, alle undtagen den græske, der
betegnende nok alene er oversprunget. Med sit Hang
til det Kolossale og Sære, det Uformelige og Groteske
følte Hugo sig tilbagestødt af den hellenske Skønhed
i Maal og Maadehold. Der er dejlige Ting i denne
Samling som Digtet Boas og Ruth eller Digtet Satgren,
(en Naturforgndelsens Trosbekendelse) i hvilket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free