Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Dyret i Mennesket (Paul Bourget, f. 1852, Maupassant, Tolstoj, Zola)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyret i Mennesket
219
Harts Digt foregaar paa Ceylon i den graa Oldtid
Aartusinder før al Civilisation. Hovedpersonerne
er et Menneskepar, der lever iblandt Væsener
fra Overgangstiden mellem Menneskenes Forfædre
og Menneskene selv. Abeagtige Dværge og Kæmper
driver endnu deres uhyggelige Spil ved Siden af
Menneskene. Kun faa Begreber har udviklet sig: Ilden
er Slange, Ildslangen; hvorledes man gør sig til
Herre over den, vides endnu ikke. Man bruger Udtryk
som «Ildslangen har naget paa Kødet». Faa Redskaber:
Kølle, Stenøkse, Stenspids til Spydet, Fiskekrog
af Ben, Bastslynge til Fangst. Blandt Menneskene
raader Natur-afhængighed og Hjordfølelse. - Vi følger
Menneskeparrets Livshistorie. Nahila elsker Tul for
Livet, fordi denne Mand for hendes Skyld blev udstødt
af sin Stamme, idet han ikke vilde prisgive hende
til Fællesskabet. Skamfølelse, Undseelse udvikles
hos hende af en ejendommelig og ikke usandsynlig
Bevæggrund: fordi hendes eget Køn synes hende hæsligt:
derfor laver hun sig et Skørt af Blade. Vi ser,
hvorledes Barnets Fødsel under bestemte Forhold gør
Husdyrtugt nødvendig. En Ged indfanges, der nærer
Barnet med sin Mælk.
Saa store Vanskeligheder Æmnet end frembyder, er
Digtet ikke dumt. Menneskene synes her virkeligt
oprindelige og vilde. Og dog er Alt hos Zola i sin Art
vildere og større, skønt det foregaar i vore Dage,
i 1870, og fremtræder som en Roman om Jernbanedrift
og Jernbane-Uheld og om Forbrydelser, der begaas med
Jernbaneskinner eller i Jernbanevogne.
Jules Lemaitre har gjort opmærksom paa den Svaghed i
denne Bog, at Omgivelserne ikke har noget egenligt
med Kærnen at gøre. Medens der i L’Assommoir er
en nødvendig Sammenhæng mellem Brændevinskippen og
Arbejderbefolkningen eller i Germinal mellem Gruben
og Minearbejderne, finder der her ingen nødvendig
Sammenhæng Sted mellem Tilintetgørelseslyst og
Jernbanedrift. Forsaavidt er denne Bog ringere
end adskillige foregaaende, mere tilfældig i sin
Komposition. Men den er stor ved Digterens Blik for
de simple og skrækkelige Grunddrifter i Menneskeheden
og stor ved sin rige Sindbilledkunst.
Foruden Menneskedyret er der i denne Roman som i
Zolas andre et upersonligt Væsen, der tilegner sig en
Hovedlod i Forfatterens Interesse. I tidligere Bøger
forekom Kirkegaarden, Hallerne, Brændevinsskænken,
Salgsmagasinet, Agerjorden, Kirken.
Vi har ovenfor set, at medens Zola
gennemgaaende fører det
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
