Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Dyret i Mennesket (Paul Bourget, f. 1852, Maupassant, Tolstoj, Zola)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 Dyret i
Mennesket
myrder. Han har villet levere en Art Modstykke til
Raskolnikou, og træffer nu mærkværdigt sammen med
Tolstoj.
Jacques Lantier lider af en sygelig Drift,
et hemmelighedsfuldt og uimodstaaeligt Hang, som
findes i Naturen, er Lægerne vel bekendt og hyppigt
er beskrevet i lærde Haandbøger. Men hvad Zola
ud af sit Eget har tilføjet som personlig Særhed,
som usandsynlig Forklaring, det er dette: Hvad der
saaledes kommer over Lantier er ikke simpelthen
en pludselig Betagelse af blindt Raseri, men en
stadigt genkommende Tørst efter at hævne meget gamle
Krænkelser, om hvilke han har mistet al nøjagtig
Erindring. Det kom saa langt borte fra, hedder det,
fra alt det Onde, Kvinder havde gjort hans Forfædre,
fra det Nag, der havde samlet sig op fra den ene
Han til den anden, lige fra en Kvinde bedrog en af
dem første Gang, medens de endnu beboede Huler. -
Anfaldene betragtes da aldeles som Gengangervæsen;
de stammer fra den forhistoriske Tid, ganske modsat
Posdnysjev’s Anfald hos Tolstoj, der udledes af
de moderne Tiders Overkultur. Naar Lantier har sine
Anfald, føler han det som en Nødvendighed at kæmpe for
at erobre en Kvinde og have hende helt for sig. Dette
er for Zolas Fantasi det vanslægtede Hang til at
kaste hende over sin Ryg som et Bytte, Manden for
bestandig har fravristet Fællesskabet med de andre.
t
Hos Zola altsaa slet fordøjet Darwinisme som hos
Tolstoj fornuftstridigt genfødt Oldkristendom.
Om Lantier er nu grupperet andre Personligheder
med lignende Muligheder til Mordgerning: En ung
Pige, en Banevogterske, der af Skinsyge lader et
helt Jernbanetog smadres, fordi hun er forelsket i
Lantier og vil hævne sig paa ham og hans Elskerinde,
der begge befinder sig i Toget; en gammel Mand, et
moralsk Uhyre, der langsomt forgiver sin Kone for
at faa Tag i hendes Sparepenge; endelig en Fyrbøder,
der af Skinsyge tilsidst myrder Jacques.
Dette er da et stort Digt om forhistorisk Mordlyst
i dens Forbindelse med Elskovsdriften; forsaavidt en
Art forhistorisk Epos.
Det er lærerigt at sammenligne den med et virkelig
forhistorisk Epos fra vore Dage som f. Eks. Tyskeren
Heinrich Harts Tul og Nahila, det første Bind af et
Værk Lied der Mensch-heit, som efter den naive Plan
skal bestaa af ikke mindre end 24 Sange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
