Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Henri Becque (1837–1899)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 Henri
Becque
Krigens Udbrud fik opført paa Porte Saint-Martin
Teatret og først 16 Aar senere genoptaget paa
Odéon. Det handler om en fattig og genial,
halvforfalden Opfinder, som, efter at have
gjort forskellige underordnede Opdagelser, løser
Problemet at gøre Diamanter af Kul. Det er næsten en
Folkekomedie, med enkelte veltegnede Skikkelser og
Situationer, men aldeles gammeldags og nu forældet
i sin Form, udstyret med lange, deklamatoriske
Enetaler.
Et Treakts-Skuespil, han i 1871 fik opført paa
Vaadeville-Teatret, faldt igennem, og syv samfulde Aar
i Træk fik han nu intet spillet, til i 1878 Gymnace
opførte det lille, morsomme En-aktsstykke Svikmøllen
(La navetté) og i 1880 De hæderlige Kvinder, der ikke
gjorde større Lykke end det fortjente.
Stykkerne indbragte Ingenting hverken paa Teatrene
eller i Bogform, og i alle disse Aar maatte Becque mod
sin Lyst og med lidet Held ernære sig som Børsmægler.
I denne Stilling erhvervede han sig imidlertid et
Kendskab til Forhold og Personer, som i Reglen er
unddragne Forfatternes Iagttagelse og som kom ham
til Gode, da han skrev sit ypperste Arbejde Ravnene,
der fra 1877 til 1882 vandrede fra ét Teater i Paris
til et andet, afvist overalt.
Henri Becque havde den Gang en Ven, som blev ham
tro til hans Død, og hvem denne Mand med den skarpe
Tunge aldrig omtalte uden overstrømmende Varme,
Emile Boutmy, den smukke og statelige Direktør for
De politiske Videnskabers Skole i Paris. Oprindelig
var Boutmy Æstestiker og Arkæolog og har i denne
Egenskab skrevet en lille, udmærket Bog, der først
bar Titlen Den græske Bygningskunsts Filosofi, men
i de nye Udgaver kaldes Parthenon. Emile Boutmy,
en af Frankrigs fler-sidigste Aander (disse Linjers
Forfatter skylder Samtaler med ham et frugtbart Vink
med Hensyn til Anlægget af en Bog), blev Digterens
Trøster under den pinlige Forfatning, hvori de stadige
Afvisninger af Ravnene bragte Becque. Boutmy havde
været den første Tilhører, for hvem Haandskriftet blev
læst. Og hver Gang Becque fik Stykket tilbagesendt,
ilte han - som han selv har fortalt - til Boutmy
for paany at læse det for ham og spørge, om han
ikke endnu havde forandret Mening. Boutmy havde den
Engletaalmodighed stadigt at høre Stykket til Ende
paany og stedse at gentage sin gunstige Dom, der for
Becque med Rette var højeste Instans.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
