- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
179

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Henri Becque (1837–1899)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HENRI BECQUE

(Maj 1899)

Den første, som gav literære Krese i Kjøbenhavn
Underretning om Henri Becque, var Pietro Krohn,
som havde set Ravnene, da Stykket først kom frem i
Efteraaret 1882, og som med Beundring fortalte om
dette mærkelige Skuespil, i hvilket det gik de gode
Personer galt, og der endte saa vemodigt med den
skurrende Mislyd, at den unge, smukke Pige maa ægte
et gammelt Uhyre for at bringe Familiens Anliggender
paa Fode igen efter den Plyndring, hvorfor den efter
Faderens Død forsvarsløst har været udsat. Den blotte
Gengivelse af Stykkets Indhold gjorde med god Grund
et stærkt Indtryk.

Det mørke, fjendtlige Syn paa det moderne Samfund,
som Ravnene er et Udtryk for, var betegnende for
Becque. Han var helt igennem en pessimistisk Pariser,
ikke tungsindig eller modløs, tvertimod aarvaagen
og livslysten, men seende snedige Kæltringer eller
behændige Polichineller allevegne i dette Paris, som
han kendte ud og ind, hvor han følte sig saa hjemme
og i Grunden saa lykkelig, blot Skæbnen i Form af
en Teaterdirektør eller en Kvinde af og til skænkede
ham sin Gunst.

Han havde maattet kæmpe haardt og længe for at bryde
igennem, og da Lykken endelig tilsmilede ham, var det,
efter hans eget Udsagn, for sent; Arbejdslysten og
den Selvtillid, der driver til stadigt nye Forsøg,
var slukte i ham.

Han havde kæmpet den Kamp, som det fattige og uheldige
Talent har at gennemgaa. Han har tænkt paa sig selv
ved Hovedpersonen i Dramet Michel Pauper, som han
1870 lige før

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free