Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Alexandre Dumas (1824–1895)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Alexandre
Dumas
Sendebud i Paris. Da Manden opdagede Forbindelsen,
begav han sig paa lange Rejser med sin Frue, Dumas
fulgte dem fra Sted til Sted, men maatte til Slutning
opgive Forfølgelsen, da hans Rejsepenge ikke længer
strakte til og han var for ung og ubekendt til
at kunne skaffe sig nye. Det var denne Udgang han
romantiserede til Død for et Pistolskud.
Fra nu af er han en femten Aar igennem
Virkelighedsiagttager, Pligtlærer og efter Evne
Samfundsreformator.
Hans første Skuespil havde givet ham Almenyndest,
men samtidig det mest beklagelige (og mest komiske)
Ry for Usædelighed, der fra Frankrig af udbredte sig
over Europa og som trivedes i dets Udkanter ti Aar
efter, at det i Frankrig var glemt og veget for en
ganske særlig Anseelse. Da han skrev Demi-monden,
opfattede man det i Danmark, som gik han ud paa at
forherlige den, og hvad Berlingske Tidende i sin Tid
har indeholdt for Haansord over den arme Dumas i den
Anledning, er rent ud fabelagtigt. Den danske Ungdom
voksede i Tredserne op med Forestillingen om Alexandre
Dumas som den mest foragtelige af de Forførere og
Fordærvere, der fandtes i europæisk Literatur. Og i
Tyskland vidste man ikke bedre Besked. Endnu i 1875
bragte Meyers tyske Konversationsleksikon en lang
Artikel om ham, der behandler ham som pestbefængt og
pestførende.
I Dumas var tidligt Samfundskritiken bleven
vakt. Han var <?t uægte Barn og havde ved sin
Undtagelsesstilling hurtigt faaet Øjnene op for den
offenlige Menings dumme Uretfærdighed og for Lovenes
Brøst. Han var desuden som Yngling af sin geniale
Fader, der straks anerkendte ham som Søn, blevet
indført i det parisiske Verdensliv og havde lært de
forskelligste Krese at kende, set med aabne Øjne og
brugt en Dømmekraft, der hverken manglede Ægg eller
Od. De blødere Elementer i hans Væsen faldt bort;
han blev fast af Karakter, haard af Sind, overlegen
og hvas. Der laa en solid Retskaffenhed paa Bunden
af hans Væsen, hvis uforfalskede Guld kom glimrende
frem i alt, hvad han skrev, i Den uægte Sø/z, i
Pengespørgsmaalet, i Fru Åubrey’s Ideer osv.
Hvad det skortede ham paa, var et dybere indre Liv,
og derfor manglede ogsaa dette i hans dramatiske
Personer. Hans Ræsonnører er overlegne over Andre og
fornøjede med sig selv; men det lykkes ikke Dumas
at faa den finere Læser til at se dem med de Øjne,
hvormed han ønsker dem sete. Helten i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
