Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Alphonse Daudet (1840–1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alphonse Daudet
137
da Dronningen med Lærerens Hjælp forsøger at brække
Ædelstenene ud af den for at kunne betale den
letfærdige Konges Gæld. Det virker som et tragisk
Sindbillede. Og saa Optrinnet næste Morgen, da Elysée
bringer Stenene tilbage; de var allesammen falske;
Kongen har allerede én Gang brækket de ægte ud og
solgt dem.
Alt dette virker, skønt tildels opfundet, da
det holder sig saa nær som muligt til virkelige
Kendsgerninger (Historien med Don Carlos’s Juveler),
aldeles troværdigt.
Fordi det Ingenting skal bevise. Fordi det henvender
sig til udviklede Læsere, der ikke skal opdrages
til Forstaaelse, men hvem Digteren kan meddele
Virkelighedstræk saaledes grupperede, at de nu
frivilligt følger ham ind i hans Drøm, ind i i hans
Frerntidssyn.
Blandt Daudets Romaner er der en, i hvilken
Forfatteren har syslet med Nordboer. Hovedpersonen
i UEvangéliste er en ung dansk Pige, og Daudet
har øjensynlig gjort sig megen Umag for at give
sin Fortælling nogen Stedfarve og en vis national
Kolorit. Han har udspurgt en Dansk, han kendte
i Paris, og han har mærket sig ikke blot visse
underordnede Træk som Begyndelsen af Nationalsangen,
men enkelte danske Sæder og Vaner; han skriver
danske Navne uden Retskrivningsfejl, og de Navne,
han giver sine Personer er rigtige nordiske Navne
(en enkelt Gang en Smule fordrejede som Dahrelup
for Dahlerup). Rigtignok mærker man, at han ikke
har forstaaet Dansk eller endog blot hørt det tale;
undertiden ser det endogsaa ud, som om han troede, der
ikke gaves særligt nordiske Sprog. Hans norske Dame
modtager en Undervisningstime i Fransk til Gengæld
for en, hun giver z sit Tysk, og han skildrer det saa
blide og bløde danske Sprog som «en haard Mundart,
fuld af Ganelyd, der ruller over Klippestykker«. Men
Sagen er, at han aldeles ikke havde nogen ung dansk
Pige for Øje som Model, men en ung tysk Dame, hans
Børns Klaverlærerinde, og skønt han af politiske
Grunde erstattede hendes Nationalitet med en anden,
er det denne unge Pige og hendes Moder, hvis Udtale
har klinget i hans Øre, Han lader dem derfor begaa
de Fejl i Fransk, som aldrig nogen nordisk Kvinde
vilde begaa; saaledes udtaler Fru Ebsen v som f og
siger ch for g (chandille for gentille) uden Hensyn
til at ch slet ikke findes i Dansk.
Dog trods disse smaa Unøjagtigheder har Alphonse
Daudet
G. Brandes: Samlede Skrifter. VIL
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
