Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Alphonse Daudet (1840–1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Alphonse
Daudet
er Hovedfiguren. Gaetas Belejring er bleven til
Ragusas. Hun tror paa Ideen om Kongedømmet af Guds
Naade; fordrevet fra sit Land venter hun hurtigt
at blive tilbagekaldt, hun, som de andre fordrevne
Fyrster i Paris. Om hende Troende og Trofaste, et Par
Adelsmænd, et Par Videnskabsmænd, et Par Kapellaner,
endelig en begejstret Ungdom fra hendes Land, der gaar
ud paa ved et Togt at generobre det. Denne Ungdom er
udført efter Model af den polske Ungdom i Paris paa
den sidste store polske Opstands Tid.
Grundtanken giver, at Kongen maa være en Mand,
paa hvem intet kan bygges. Han er fornøjelsessyg,
svag, flygtig; hans første Tanke i Paris er Mabille,
hans eneste Lyst Kærligheds-forbindelser af lav Art;
han synker tilsidst til Kammerat for Prins Citron, her
Prins Aksel, idet Holland er blevet til Finland. Det
skorter ikke paa Modeller til en Fyrste af denne Art,
en sidste Bourbon af et udlevet Blod og med tusind
Tvivl om en Fremtid for Kongedømmet i sit Land. For
at afskære Haabet om en Fremtid maatte dernæst
Tronarvingen være svag, ømtaalig, tyndblodig, tidligt
blive uskikket til Tronen. Erindring om Svagelighed og
Blindhed i den hannoverske Kongefamilie har føjet sig
til Indtrykket af denne Nødvendighed. Den trofaste
Lærer blinder ved et ulykkeligt Skud Tronarvingens
ene Øje.
Og nu udvikler alt sig logisk som i et Drama lige
fra Kongefamiliens Ankomst til Paris efter Ragusas
Erobring til Besøget i Lægens Værelse, hvor Dronningen
ukendt udspørger den berømte Doktor om sit Barn:
Faderen er gammel, ikke sandt?
- Nej, knap 35 Aar. - Ofte syg? - Nej, næsten
aldrig. - Det er godt. Ja, Barnet er virkelig
udsat for at miste Synet. Jeg forstaar endnu ikke ret
dets Natur; men jeg har lagt Mærke til en forunderlig
nervøs Svækkethed, daarligt, tyndt, fattigt Blod.
- «Kongeblod*, flyver det vemodigt ud af
Munden paa den stolte Dronning.
Dette Træk er øjensynligt opfundet, men det gør ikke
desmindre et Virkelighedsindtryk.
For at spare maa man sælge det lille Hofs Vogne. Alt
gaar glat; kun Galla vognen med det illyriske Vaaben
er det vanskeligt at blive af med. Saa købes den af
en stor amerikansk Cirkus og kører hver Aften med kun
halvt udslettet Vaabenskjold Arenaen rundt. Man har
reddet Kronen, ført den med sig, skjult i en Papæske
mellem Modepynt. Uforglemmelig er den Aften,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
