Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Edmond de Goncourt (1822–1896) og Jules de Goncourt (1830–1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edmond og Jules de Goncourt
117
En særegen Tiltrækning udøver denne Roman som alle
Brødrenes øvrige Bøger ved den Maade, paa hvilken
Omgivelserne og Landskaberne er behandlede. Digterne
har forstaaet at undgaa Balzacs opregnende
Beskrivelser og i Stedet gengive Tingenes «Sjæl»,
Stedernes Grundpræg og Lufttone. Man føler herved,
at de oprindelig har været Malere og Raderere. De ser
ikke med Digterens uskyldige Øje, der i Almindelighed
kun opfatter Naturtingene sindbilledligt, men med
Kunstkenderens eller Radererens maleriske Skarpblik. I
Stedet for blot at skitsere Genstandene beskriver de
dem saa nøjagtigt, at en Maler ikke vilde være i Tvivl
om, hvorledes han skulde male dem, eller rigtigere:
deres Landskaber gør ganske Indtryk af Malerier. De
vil det og nævner undertiden den Maler, paa hvis
Stil de har tænkt; thi deres Natursans er ikke den
umiddelbare; det er en Natursans, som er skærpet og
angrebet ved Synet af megen Kunst, Saaledes ender
de en mærkværdig, halvt poetisk, halvt fotografisk
Beskrivelse af Seine-Bredderne en Sommeraften med
disse Ord: «Det var paa én Gang Asniéres, Zaardam
og Puteaux, et af hine parisiske Seine-Landskaber,
som Hervier maler, smudsigt og straalende, elendigt og
muntert, befolket og levende, i hvilket Naturen træder
frem hist og her mellem B3^gninger, Ar-bejdsvirksomhed
og Fabriksdrift som et Græsstraa mellem et Menneskes
Fingre.» Men naar deres Landskaber saa fuldstændigt
gør Indtryk af Malerier eller Raderinger, saa beror
det især paa, at de giver det Udsnit af Tingene,
der har frembudt sig for deres Øjne, nøjagtigt som
de har set det. De siger f. Eks.: «En Mand dykkede,
øjensynlig for at binde sin Havre, et Bundt Halni ned
i Vandet, der let kruset afspejlede Sivet, Træerne,
Skyerne med tydelige Omrids, og under den sidste Bue
af den gamle Bro, ganske nær ved os, traadte ud af
Skyggen Halvdelen af en rød Ko, der drak langsomt,
løftede sin hvide Mule, fra hvilken Vandet dryppede
ned i Traade, og fortabte sig i stille Gloen,» En
Forfatter af den ældre Skole som Sainte-Beuve havde
ikke forholdt os Koens anden Halvdel. Disse Betragtere
holder sig strengt til, hvad de ser.
Som Renée Mauperin er Sæar Philomene en ædel anlagt
ung Piges Historie; en barmhjertig Søsters Levned
fortælles i denne Roman. Der gives faa saa simpelt
anlagte, og faa saa fintfølende Bøger. Den har hin
Simpelhed, som den højere Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
