Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Gustave Flaubert (1821–1880)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gustave Flaubert -
91
Skæbne nær. Salget var maadeligt. Alle Aviserne
erklærede Bogen for inderligt kedelig, desuden
naturligvis for umoralsk; mest smertelig for Flaubert
var den Tavshed der fulgte, syv Aars Arbejde var
spildt og laa paa Jorden.
En af Aarsagerne var, at han havde arbejdet for
meget. Han havde for at skildre Paris i Fyrrerne
studeret gamle Billeder, undersøgt hvor Gader, der
nu var nedbrudte, havde staaet, gennemgaaet Datidens
Historie indtil Enkeltheder, gennemvadet Tusinder
og atter Tusinder af Aviser med deres Gengivelser
af Taler i Forsamlinger og med deres Skildringer af
Datidens Gadeliv og Gadekampe. Han vilde for enhver
Pris give et nøjagtigt Tidsbillede og gjorde for
meget deraf. Det historiske Tilbehør breder sig for
stærkt; her som i Salambo er Fodstykket blevet for
stort til Figurerne. Flaubert har uden Tvivl selv
følt det; thi allerede medens han arbejdede paa
den karthaginiensiske Roman, skrev han mismodig
til en Ven: «Studiet af Kostymet faar os til at
glemme Sjælen. Jeg vilde give det halve Ris Papir,
jeg nu i fem Maaneder har fyldt med Optegnelser,
for blot i tre Sekunder at føle mig virkelig bevæget
af mine Personers Lidenskaber.» Men han formaaede
ikke at trænge Skildringen af Omgivelserne, af de
almindelige Stemninger og Tilstande tilbage. Man føler
hos ham, at Forskningen følger bestandig tættere i
Indbildningskraftens Spor som i det nordiske Gudesagn
Maane-garms i Maanens, og at den stakkels Maane er
stedse nærmere ved at blive slugt.
De Tre Fortællinger: Et simpelt Hjerte, Legenden
om St. Julian den Gæstfri og Herodias var en lille
Trilogi af Mesterværker, en Nutidsnovelle, en
Middelalderslegende og et Oldtids-maleri. Herodias
gav i Salambo’’s Stil et mørkt og kraftigt Billede af
Palæstina paa Johannes den Døbers Tid, fra hvilket
Vitellius’s nysgerrige Fraadseransigt, stirrende
ind i det skævt afhugne Johanneshoveds brustne Øjne,
lyser Læseren i Møde. Legenden om St. Julian er et
Mønster paa Genfødelse af Middelalderens Aand. Ingen
Munk har skrevet en mere ægte kristelig Legende end
Fritænkeren Flaubert. Intet kan være strengere i
Legendestilen end denne Slutning om den spedalske
Betler, som fortærer Julians sidste Stykke Flæsk og
sidste Stykke Brød, pletter hans Kniv, hans Skaal,
hans Krus med sin Spedalskhed, og endelig med sine
stinkende Bylder strækker sig ud paa hans Leje og
fordrer, at Julian skal varme ham med sit nøgne Legem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
