Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Gustave Flaubert (1821–1880)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gustave Flaubert
75
Kvinderne har optaget mindre Plads deri end i saa
mange andres. Han havde, da han var 20 Aar gammel,
elsket dem som Trubadur. Den Gang gik han jævnlig to
Mil for at kysse en Newfoundlænder paa Snuden, som en
Dame, han beundrede, plejede at kærtegne. Sidenhen
vænnede han sig til en djærvere Synsmaade og en
djærvere Praksis i erotiske Anliggender. Han var
en Ven af Anekdoter i Rabelais’ Manér og tog i sine
Bøger med fuldt saa haarde Hænder paa Forelskelsens
Sansebedrag som paa alle de andre.
Ikke des mindre var der paa dette Punkt som paa saa
mange en Dobbelthed i hans Væsen. Han, Pebersvenden,
Tobaks-smøgeren, der kun omgikkes Mænd fortroligt
og ikke holdt af andre end muntre og letfærdige
Damers Selskab, havde - maaske saavel paa Grundlag
af personlige Erfaringer som paa Grund af en indgroet
almindelig Overbevisning om at alt Væsenligt mislykkes
Mennesket - den Tro, at det Naturlige, saa at sige
Regelrette for Manden var, hele hans Liv igennem
trods alle Adspredelser at nære en enkelt stor
Elskovslidenskab, som aldrig tilfredsstilledes. I
god Overensstemmelse hermed hedder det i et Brev
fra Flauberts sidste Leveaar til en Dame, spøgende,
men tillige vemodigt sandt:
«Vi stakkels literære Arbejdere! Hvorfor negter man
os hvad man saa villigt indrømmer Spidsborgerne? De
har Hjerte; men vil aldrig i Verden. Saa gentager
jeg Dem da endnu en Gang, at jeg for min Del er en
uforstaaet Aand, den sidste Grisette, den eneste
Overlevende af Trubadurernes gamle Race.»
Denne uforstaaede Aand plejede dog ikke at henvende
sig til Kvinderne for at forstaas. Han nævnte som
Ældre de Nætter han havde tilbragt under Tobaksrøgning
og Samtale med Louis Bouilhet som sit Livs bedste
Erindringer. Ham var Venskabet en Religion, og blandt
Vennerne stod ingen ham saa nær som denne første Ven
og Broder.
Jeg véd ikke om der har eksisteret Tider, der var
gunstigt sindede mod uafhængige Aander. Men vist er
det, at disse to unge Mænd, som traadte ud i Livet,
da Borgerskabet under Ludvig Filip triumferede og da
det fik sit digteriske Udtryk i Scribes Lystspil og
i den svagelige og retskafne Fornuftskole, fandt den
Tid, de var saa uheldige at leve i, den værste af
alle. Overalt var det Mode, at lovprise den sunde
Sans og sværte Poesien. Alt, hvad der ikke var
middelmaadigt, fandtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
