Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernest Renan
49
saa indsaa han, at Menneskeheden trænger til snevre
Tanker; hver enkelt vil have sin Gud, en Gud, med
hvem han kan snakke. Til sidst tror Antistius sig
neppe berettiget til at sige eller gøre noget, der
kan hindre hans Folk i at sejre. Og dog synger det
i hans Øren: Ve den sejerrige Nation! Ingen er mere
fjendsk mod alle Fremskridt; paa Sejren følger altid
Reaktion. Sejer-herren er den værste Herre af alle.
Statens Mægtige beslutter Præstens Undergang. Alle
er enige; kun om Maaden hersker der Uenighed. Det
foreslaas at betale En for at myrde ham. -
«Det er ganske unyttigt,» siger Stykkets tvpiske
Adelsmand: «Dst bliver gjort. Naar som helst der er
en Forbrydelse eller Lavhed at begaa, saa findes der
altid En, der gør den gratis.» Og han tilføjer: «Den
almindelige Mening er, at enhver Nederdrægtighed er
bleven betalt: Sandsynlighed taler for at Den, hvem
det gavner, har gjort det. (Is fedt cm prodes!.}
- Hvilken Vildfarelse, o Himmel!» Med andre Ord:
Ingen har Gavn deraf. Alle lider derunder. Og det
bliver gjort alligevel.
Saa kommer Herolden og melder: «Rom er grundlagt.»
Romulus har dræbt sin Broder. Enhver By grundes ved
Brodermord. Verdens Fremgang beror paa fjendtlige
Brødres Had. Alt, hvad Antistius har forudset,
vil nu gaa i Opfyldelse, Barbariet vil fortsættes i
Rom, og Dramet ender med et Udsagn af en israelitisk
Profet (Jeremias 51 53): Folkene arbejder for intet,
Folkefærd slider sig op til Gavn for Ilden. -
1886 endelig skrev Renan sit sidste, helt
anderledesartede dramatiske Arbejde, det eneste,
der ikke er rent Idédrama, men nærmer sig til de
almindelige Skuespils Art: Abbedissen af Jou-arre,
der gjorde umaadelig Opsigt og straks i det første
Aar opnaaede nogle og tyve Oplag - ikke for sine
Fortrins Skyld, men paa Grund af det Hallo, som en
Del af Pressen hilste det med som usædeligt og derved
beskæmmende for dets Forfatter. Det alene foregaar paa
et bestemt historisk Tidspunkt . Revolutionstiden,
og har en enkelt, ikke højt flyvende Grundtanke,
Kærlighedens Ret til i ualmindelige Tilfælde at sætte
sig ud over de Samfundsskranker, som under almindelige
Forhold gør deres Nytte.
To Dødsdømte mødes i Plessis-Kollegiets Fængsel,
en Adelsmand og en meget fornem Dame, Abbedissen af
Jouarre. Han har længe elsket hende, men hun var,
skønt hun ganske, delte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
