Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Ernest
Renan
alle Prévost-ParadoFs Ungdomsvenner og
Kammerater. Taine, der havde gjort en kort Rejse i
Tyskland for at indsamle Stof til en stor Afhandling
om Schiller, som Krigen afbrød, var smerteligt
bevæget ved Tanken om den udbrydende Krig. «Jeg
kommer fra Tyskland^, sagde han, «og har talt med
saa mange brave, arbejdende Mænd. Naar jeg betænker,
hvad Møje det koster at føde et Menneske til Verden,
at pleje det, at opdrage det, at undervise og udruste
det, betænker, hvor megen Kamp og Besvær det dernæst
selv maa udstaa for at gøre sig rede til Livet,
og naar jeg saa overvejer, at Alt dette skal kastes
i en Grav som en Bunke blodigt Kød, hvor kan jeg da
Andet end sørge! Med to Statsledere af Ludvig Filips
Art kunde Krigen sikkert være undgaaet, men med to
stridbare Mænd som Bis-mark og Napoleon i Spidsen
var den ganske vist nødvendig.» Han var dengang den
første Franskmand, hvem jeg hørte tage Muligheden af
en Overlegenhed paa prøjsisk Side i Betragtning. Saa
kom Slag i Slag de første Efterretninger om store
Nederlag, kun straks efter Budskabet om Slaget ved
Weissenburg afbrudte ved falske Sejersrygter. Mørk
og sørgelig var Byens Stemning i de Dage, da
Kundgørelserne talte om tabte Slag og adsplittede
Hære, men frygteligere endnu var Stemningen i Paris
hin 6te August, da den første Halvdel af Dagen gik
hen i vild Sejersrus, den anden Halvdel i skamfuld
Afspændthed - hvor stor vilde ikke Beskæmmelsen
have været, ifald man havde havt en Anelse om det i
de samme Timer leverede Slag ved Worth! Da tidligt
om Morgenen Efterretningen om en stor vunden Sejr
udbredte sig i Paris, bedækkedes hele Staden med
Faner; alle Folk gik med smaa trefarvede Flag paa
Hatten; selv Hestene havde smaa Flag i Panden. Jeg sad
foran en Kafé ligeoverfor Hotel de Ville og betragtede
de med Hundreder af Faner smykkede Huse paa Pladsen,
da der pludselig i det aabne Vindue paa et Hus i
Nærheden viste sig en Haand, der trak en udstukken
Fane ind. Jeg vil aldrig kunne glemme denne Haand
og dens Bevægelse. Saa ringe Begivenheden end var,
fik den mig til at studse, thi denne Haand havde
noget saa sørgmodigt, saa skuffet i sin Bevægelse,
at jeg øjeblikkelig fik den Tanke: Sejersbudskabet
maa være falsk! . . . Snart viste sig rundtomkring
i Vinduerne Hænder, der trak Faner ind, og efter
et Kvarters Forløb var Pladsens hele Flagsmykke som
pustet bort. Hvor Husene saa nøgne ud! En Kundgørelse
fra Regeringen havde lige erklæret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
