Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Alexander L. Kielland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Alexander
L. Kielland
Uretfærdighed eller Mishandling med andet end evigt
svingende Haler, Maven paa Jorden og slikkende Tunge?
Hvilken Dansk har sagt et Ord mod Pladshundene? Ingen
anden Dansk end Kandidat Viggo Hansen i Kiellands
Fortælling, som bemærker: «Intet er urimeligere end at
en stakkels kulfattig Mand, der kommer for at fylde
sin Sæk af et Kulbjerg - at han skal sønderrives
af vilde Dyr. Mellem en saa ringe Forseelse og en
saa frygtelig Straf er der aldeles intet fornuftigt
Forhold.»
Da Kulgrossereren ophidset spørger, hvad Kandidaten
forstaar ved et fornuftigt Forhold mellem Brøde og
Straf, faar han Svaret: «For Exempel, hvis jeg hørte
om en Grosserer, som havde 2 å 300 Tusinde Tønder Kul,
at han havde negtet en fattig Stakkel at fylde sin
Sæk, og at samme Grosserer til Straf herfor var bleven
sønderrevet af vilde Dyr - ja se, saa var det noget,
jeg meget let kunde forstaa; thi mellem saa stor
Hjerteløshed og saa grusom en Straf var der dog et
fornuftigt Forhold.* Det forstaar sig af sig selv,
at Kandidaten bliver sat paa Døren, og Kiellands
Trofast blev det i Danmark som han.
Men ellers blev Kielland fortræffeligt modtaget
af den yngre Slægt hertillands. Han passede som
Stridsmand ind i Situationen, og han gjorde os den
Ære fra Begyndelsen af at føle sig nærmere i Slægt
med Datidens danske Skribenter end med de norske,
skønt det ualmindelige Venskab, Bjørnson tidligt og
varigt viste ham, fremkaldte halvt sønlige Følelser
fra Kiellands Side. I Danmark stod han fra sin første
Optræden Edvard Brandes meget nær - de bearbejdede i
Fællesskab Garman & Worse for Scenen - dernæst blev
han J. P. Jacobsen en kærlig og forstandig Ven. I
Kiellands Hus blev Jacobsen optaget som et Medlem
af Familien og gik under det meget passende Øgenavn:
Eksellencen. Det var et smukt Billed at se ham ligge
udstrakt paa Kiellands Sofa, fortællende Børnene
Eventyr.
III
Jeg har dvælet ved den Side af Kiellands Frembringen,
fra hvilken den var Handling. Og det er ingen
Overdrivelse at sige om ham, at enhver af hans
Fortællinger var en Daad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
