Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 8. mai 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende.
KRISTIANIA 8. MAI 1905.
Nfl: 13. 18. AARG.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 5.00 aarlig, iberegnet postporto. Udenfor Skandinavien kr. 8.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Munkedamsveien no. 80. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 øre pr. petitlinie; paa Iste side 40 øre. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
Indhold:
Normer
Lynafledere og beskyttelse mod atmosfæriske udladninger. — N
Sigurd Jørgensen. — Metalmarkedet. — Koncession — eneret.
ormer for elektriske maskiner og transformatorer. — Elektroingeniør
— Telegramtelefonering paa lokalnet. — Instruktionskursus i gnist-
Traadløs telegrafforbindelse Sørvaagen—Røst.
telegrafi. — Rigstelefonens rentabilitet.
Fra redaktionen. En lynafleder anlægges nu som oftest paa følgende
maade: Fra husets høieste punkt, en flagstang, skor
sten eller lignende, trækkes en som regel massiv kobber
eller jerntraad over taget. Saa gjøres en skarp bøi
ning omkring tagfoden ind til væggen, hvorefter traaden,
fæstet til muren eller trævæggen, fortsætter ned til
marken, hvor man pleier at drive en stump rør et
stykke ned i jorden og plugge fast lynaflederen i rørets
øvre ende. For at krone værket sættes siden en
platina- eller guldspids paa stångens øvre ende; de
mindre formuende nøier sig med en forgyldt spids.
Tid efter anden företages en saakaldt undersøgelse,
hvorved som oftest gaaes frem paa den maade, at
lynaflederen besigtiges gjennem en kikkert, særlig da,
om den er fæstet ved en fabrikkorsten eller et kirke
taarn. Undertiden anlægges ved siden af lynaflederen
en prøvetraad, som oventil er forbundet med lyn
aflederen, og ved hvis hjælp man da kan maale lyn
aflederens -(- traadens modstand.
Originale arbeider, meddelelser om nye anlæg 0. I. —
i det hele om emner, der interesserer tidsskriftets læsere,
modtages gjerne og honoreres.
Lynafledere og* beskyttelse mod
atmosfæriske udladninger.
Af ingeniør jfoh. Härden Sliennectady, i svensk
«Teknisk tidskrift».
Atmosfæriske udladninger i hvilkensomhelst form
har altid været en kilde til ulemper af mange slags.
Endnu mere træder dette i dagen, efterat høispændings
anlæg mere almindelig er kommet til anvendelse, sær
lig i Amerika. Her sigtes til en spænding af 10000—
50000 volt, hvilke spændinger mere og mere turde
finde anvendelse ogsaa i vort land med sine talrige
vandfald. Man kunde kanske anmærke, at forskjellen
i vanskelighederne ikke er saa stor mellem spændinger
paa nogle tusen volt og 30—40000 volt; men den
er dog betydelig, hvilket bl. a. ogsaa fremgaar deraf,
at ledninger med 2 —5000 volts spænding allerede i
mange aar har været i brug, uden at synderlige
ulemper har vist sig. Først ved ro 000 volt og der
over begynder de egentlige vanskeligheder at gjøre sig
gjældende.
Byggende paa de erfaringer, som i aarenes løb
er indsamlet med hensyn til tordenveir og atmosfæ
riske udladninger, kan man med føie paastaa, at denne
maade at anlægge en lynafleder paa ikke er fuldt
rationel. Det er en almindelig udbredt tro, at en
lynaflederstang beskytter et omraade, som indbefatter
en konus, dragen fra lynaflederens spids til marken,
og hvis radius er lig stångens halve høide. Beskyt
telsen skulde fremkomme derved, at den af skyerne i
jorden indfluerede elektricitetsmængde gjennem spidsen
skulde strømme ud og neutralisere skyernes egen
elektricitet; derfor skulde ogsaa spidsen være af guld
eller idet mindste forgyldt, forat den ikke ved oxy
dation skal faa en yderflade af større modstand. Her
melder sig strax det spørgsmaal, om ikke almindelig
fortinning af kobberstangen burde kunde gjøre samme
virkning, særlig da her er tale om statiske udladninger,
som jo er af saa stor spænding, at et kobberoxyd
skikt, som i og for sig er en ganske god leder, ikke
skulde danne nogen væsentlig hindring for udlad
ningen.
Men ogsaa beskyttelse af andre gjenstande end
elektriske kraftanlæg er af den største interesse, hvor
for det turde være paa sin plads først at nævne nogle
ord om lynafledere i almindelighed. Neppe paa noget
andet omraade inden elektrotekniken hersker en saa
dan vilkaarlighed som i spørgsmaalet om lynafledere.
Efter hvad Faraday gjennem sine «fundamentalforsøg»
har vist — hvad der siden er gjentaget hundrede af
gange — ved vi jo, at en gjenstand, som befinder
sig indesluttet i et metalbur, ikke kan naaes af en
elektrisk udladning af nogen art, særlig dersom buret
staar i ledende forbindelse med jorden. Med støtte
i denne kjendsgjerning har vi saaledes at konstruere
vore lynafledere. Naturligvis kan der ikke blive tale
om at indeslutte et hus f. ex. i et jernbur; men vore
bygherrer har mange midler til i nogen grad at nærme
sig den absolute beskyttelse f. ex. gjennem en passende
anbringelse af jernkonstruktioner etc.
Imidlertid har det vist sig, at bygninger forsynede
med lynafleder — ogsaa med guld- og platinaspids —
desuagtet ikke sjelden er blevet beskadiget under torden
veir, vel ikke saa ofte i vort land som i det paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
