- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 18. Aarg. 1905 /
74

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 28. april 1905 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

E. T. T. red.
u. s.
Anerkjendelse.

*


Redaktionen sluttet 25. april.
f
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 12
Hvis kommunerne ikke gaar med paa disse be
tingelser, faar de simpelthen ingen adgang til at gjøre,
sig telefonen nyttig. Og om en privatmand tilbyder
sig at stille den forlangte garanti, nytter det ikke, selv
om den föreligger i den mest uangribelige forretnings
msessige form. Det er kommunen eller intet.
med rigstelefonens virksomhed ikke synes at være at
ophjælpe paa bedste maade telefonkommunikationerne i
distrikterne, men meget mere at søge tilveiebragt det
størst mulige bruttooverskud paa driften, hvormed man
saa kan vifte troskyldige folk om ørene, idet man
frisk væk søger at at indbilde dem, at det er netto
overskud.
Det er under disse vilkaar ikke overraskende, at
rigstelegrafen hvert aar har kunnet møde frem med et
større og større overskud. Det plyndringssystem, som
anvendes saavel ved de umaadelig høie taxter som ved
det her omhandlede anlægs- og driftsforhold er til
strækkelig til at forklare den side af sagen. Det er
dog ikke det, som er den egentlige gjenstand for disse
bemærkninger. Yi har idag kun villet henlede op
mærksomheden paa det urimelige og uforretnings
mæssige garantikrav, som ovenfor er omtalt. Vi har
saaledes ganske nylig bragt i erfaring, at en af det
Nordenfjeldskes største forretningsbrug maa undvære
telefon, fordi kommunen ikke har villet stille den for
langte garanti. Og brugets egen garanti er ikke blevet
godkjendt — uagtet enhver veladministreret bank
forretning vilde accepteret den for det mangedobbelte
af den værdi som her er tale om.
Understøttelsesindretningens enkekasseafdeling har
1 1904 havt en samlet indtægt af kr. 15934.08, og
som understøttelse er for aaret udbetalt kr. 12 135.47.
Formuen beløb sig pr. 31te dec. 1904 til kr. 231 807.54.
Medlemstal 162. — I aarets løb er 3 medlemmer døde,
2 udtraadte.
Sparekasseafdelingen : Indtægt i 1904 kr. 2008.41,
udgift kr. 802.76. Formue kr. 26933.79. Medlems
tal 32. — 1 medlem død, x medlem overgaaet til
enkekasseafdelingen. — Understøttelse udbetalt til 4 af
døde medlemmers børn i portioner fra 100 til 300 kr.,
— tils. 800 kr.
At sligt er en administrativt uhyrlighed, som for
tjener den skarpeste dadel, behøver ikke nærmere
at betones. Det er et forhold, som er lige uforsvarligt,
uanseet fra hvilken side det anskues. Hvad vilde man
sige, om jernbanestyret skulde følge exemplet og for
anledige vedtaget en lovbestemmelse om, at ingen
jernbanestation maa anlægges i landdistrikterne, med
mindre vedkommende kommune garanterede drifts
omkostningerne? Og dog er ikke det ene være eller
bedre end det andet. Det er en fremgangsmaade,
som er bygget paa et forretningsmæssigt og politisk
seet forkasteligt princip.
Samtidig med indvilgelsen af postmester og tid
ligere telegrafbestyrer i Sandefjord Ole Hansens afskeds
andragende har arbeidsdepartementet bevidnet ham sin
særdeles anerkjendelse for den dygtighed og samvittig
hedsfuldhed, hvormed han har røgtet de ham an
betroede stillinger.
Det eneste rigtige var, at staten seiv sørger for
anlæg og vedligehold af stationer paa de steder, hvor
trafiken og de offentlige interesser gjør det paakrævet.
Men vil den ikke gjøre det, som enhver forstandig og
kyndig privat brugsherre vilde gjøre, bør der i alle
tilfælde gives private adgang til aabne og vedligeholde
telefonstationer.
En dag ved middagstider høsten 1902 kom en handels
reisende sammen med en herre gaaende over torvet i Bodø,
hvor nogle telefonarbeidere netop holdt paa med nedtagningen af
en 44 fod lang telefonstolpe. Ved en uforsigtighed fra arbei
dernes side blev den handelsreisende rammet. af stolpen i faldet
i venstre haand og høire fod med den følge, at to tær har maattet
amputeres, og at foden er bleven platfod. Til bestemmelse at
den erstatning, som tilkommer ham for den ved ulykken for
ringede arbeidsevne har der nu paa statens bekostning været
optaget skjøn, som ifl. cMgbl.» har ansat erstatningen til 4000 kr.
Da skjønsomkostningerne beløber sig til ca. 600 kr. og departe
mentet tidligere har udbetalt den handelsreisende kr. 1513.55
for direkte udlæg m. v. foranledigede ved ulykken, bliver det
nær 6000 kr., stolpens nedtagning koster staten, foruden det
arbeide autoriteterne har havt med sagen. Den handelsreisendés
advokat havde paastaaet en erstatning af ialt Kr. 13282.46.
Vi henstiller til arbeidsdepartementets dygtige og
indsigtsfulde chef at tage sig af hele dette forhold,
som forlængst skulde være taget op til grundig revision.
Thi ogsaa her gjælder det vel, at har landet i
forbindelse med telefonvæsenets overgang til en rigs
institution paataget sig store byrder, er det for at det
skal komme folket og næringslivet tilgode, ikke for
at tilfredssille en fix idé hos en ensidig driftschef.
Men det synes for nærværende at være det ledende
princip i rigstelefonens administration.»
Vi anser det særdeles heldigt, at dette spørgsmaal
er reist fra forretningsverdenens side.
Det punkt, som her er berørt, er et af de mange
af dem, hvor det giver sig udslag, at hovedøiemedet
Telefon 1605. — Redaktør: Berg-Jæger. — Munkedamsveien no. 80 m.
Morten Johansens bogtrykkeri.
En dyr telefonstolpe.
74

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:06:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1905/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free