- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
307

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LØFTET. 307

havde en hemmelig Samtale med ham. Man mærkede ogsaa,
at flere Svende end vanlig tjenstgjorde som Vagt den Dag,
men dette havde jo sin naturlige Forklaringsgrund dels i den
forestaaende Reise og dels i Fogdens Ankomst, hvem man
vilde hædre.

Fogden forsvandt i sit Værelse, efterat han havde hilst
paa Greven. Der var allerede før ham i Værelset en høi
velvoxen Svend, der bar en Sølvkjæde om Halsen og forøv-
rigt i hele sin Opførsel lagde for Dagen, at han var vant til
stor Frihed i Nærværelsen af sin Herre. Han saa med et
halvt foragteligt Smil paa den indtrædende Foged, hvis blege
sammenpressede Læber og mørke Blik tydelig tilkjendegav,
hvorledes det kogte i ham.

«Nu vil det nok blive Alvor af!» sagde Svenden leende.

«Skal du have bedre Lykke med dig denne Gang?»
spurgte Fogden uden at værdige Svenden et Blik.

«Han ligger jo syg, takket være den Stymper af en
Tysker, som gjorde sin Sag saa godt», gjenmælte Svenden,
«den Gang gjorde De et daarligt Valg, Foged.»

Fogden nikkede, og Svenden fortsatte:

«Nok er hun fager, den ædle Jomfru, og nok har hun
rigeligt af Friere, men kommer ikke det firbente Bæst hende
til Hjælp, og er der ikke Troldom med i Spillet, saa, maa
denne Gang vort Forsæt krones med Fremgang, saasandt jeg
endnu bærer Navnet Magnus.»

«Det var dog ikke den eneste Gang, du mislykkedes paa
Frierfærd paa anden Mands Regning», sagde Fogden og saa
hen paa Svenden.

«Den eneste Gang!» mumlede Svenden.

«End Bispen da?»

«Biskoppen . . . ja, ja, det er en Sag. Men De er ikke
Biskop, Foged.»

«Nu vel, vi maa ikke skjæmte, det maa lykkes, Magnus
++. det maa lykkes.» -

«De har da alt klappet og klart ... rul op Væven,
Foged, saa jeg faar høre, hvorledes De har lagt Deres Garn!»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free