Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Sluttelig en vakker Dag friede han ordentlig hos Greven
til hans Datter, men denne lod ham tydelig nok forstaa, at
Datteren til en Greve af Ewersten og Nowgarten stod for
høit for en Mand af Johan Wales Kaar. Fra den Dag var
Johan Wale en svoren Fiende af Grev Hans, og han svor
høit og dyrt, at han skulde have den stolte Mands Datter,
koste hvad det vilde.
Han forlod Grevens Tjeneste og kom til Fogden over
Væstmanland ’og Dalarne, hvis Tillid og Hengivenhed han
snart lykkedes at vinde, og saa blev han Foged paa Borga-
næs: . Som saadan fik han høre Tale om Grevens Reise til
Dalarne, og at han havde sin Datter med sig, og strax fik
han den Tanke at virkeliggjøre sin længe nærede Plan. For-
søget mislykkedes dog, og den høibaarne Jomfrus Udflugt paa
Jetturn tændte i hendes Sjæl den første: Kjærlighed. Johan
Wale havde selv hørt det, og mens Pigens. Hjerte brændte
i Bøn til den hellige Jomfru foran hendes Billede i Lofts-
rummet paa Borganæs, kastede Skinsygens sorte Aand sin
Fakkel i Fogdens Hjerte, og der nedtegredes Dødsdommen
over et nyt Offer for hans Lidenskab.
De Hændelser, som derefter fulgte, gav ham nok at gjøre
med andre Ting, og saa længe Greven tøvede i Dalarne, var
der endnu Tid til at fornye det mislykkede Forsøg overfor
hans Datter.
Nu var Tiden inde for Grevens Afreise. Nu var ogsaa
Tiden inde for Johan at udføre sin Plan. Thi en Anledning
som denne tilbød sig ikke naarsomhelst. For Øieblikket syn-
tes ogsaa alt stille og roligt i Landet. Det saa ud til, at alle
Omstændigheder var gunstige for Hr. Johan. |
Et fint Smil bøiede Grevens Læbe, da Fogden fremførte
sit Ærinde til ham. Han takkede dog, tilsyneladende meget
venligt for Fogdens ridderlige Omtanke.
Men Smilet tilbagespeiledes i Fogdens sorte Øie, der
brændte af en saa uhyggelig Glans, at selv Grev Hans gyste
derved, og Smilet stivnede paa hans Læbe. Saasnart Fogden
havde forladt ham, lod han kalde sin fortrolige Ruprecht og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
