Bibelen / Anden Kongebog 7 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Anden Kongebog 7

  1.  Men Elisa sagde: "Hør HERRENs Ord! Så siger HERREN: I Morgen ved
      denne Tid skal en Sea fint Hvedemel koste en Sekel og to Sea Byg
      ligeledes en Sekel i Samarias Port!"
  2.  Men Høvedsmanden, til hvis Arm Kongen støttede sig, svarede den
      Guds Mand og sagde: "Om så HERREN satte Vinduer på Himmelen, mon
      da sligt kunde ske?"  Han sagde: "Med egne Øjne skal du få det
      at se, men ikke komme til at spise deraf!"

  3.  Imidlertid varder fire spedalske Mænd ved indgangen til Porten;
      de sagde til hverandre: "Hvorfor skal vi blive her, til vi dør?
  4.  Dersom vi bestemmer os til at gå ind i Byen, dør vi der - der er
      jo Hungersnød i Byen - og bliver vi her, dør vi også! Kom derfor
      og lad os løbe over til Aramæernes Lejr! Lader de os leve, så
      bliver vi i Live, og slår de os ihjel, så dør vi!"
  5.  Så begav de sig i Mørkningen på Vej til Aramæernes Lejr; men da
      de kom til Udkanten af Aramæernes Lejr, var der ikke et Menneske
      at se.
  6.  HERREN havde nemlig ladet Aramæernes Lejr høre Larm at Vogne og
      Heste, Larm af en stor Hær, og de havde sagt til hverandre: "Se,
      Israels Konge har købt Hetiternes og Mizrajims Konger til at
      falde over os!"
  7.  Derfor havde de taget Flugten i Mørkningen og efterladt Lejren,
      som den stod, deres Telte, Heste og Æsler, og var flygtet for at
      redde Livet.
  8.  Da nu de spedalske havde nået Udkanten af Lejren, gik de ind i
      et af Teltene, spiste og drak og tog Sølv og Guld og klæder, som
      de gik hen og gemte; derpå kom de tilbage og gik ind i et andet
      Telt; også der tog de noget, som de gik hen og gemte.

  9.  Så sagde de til hverandre: "Det er ikke rigtigt, som vi bærer os
      ad! Denne Dag er et godt Budskabs Dag; tier vi stille og venter
      til Daggry, pådrager vi os Skyld; lad os derfor gå hen og melde
      det i Kongens Palads!"
 10.  Så gik de hen og råbte til Byens Portvægtere og bragte dem den
      Melding: "Vi kom til Aramæernes Lejr, og der var ikke et
      Menneske at se eller høre, men vi fandt Hestene og Æslerne
      bundet og Teltene urørt!"
 11.  Portvægterne råbte det ud, og man meldte det inde i Kongens
      Palads.
 12.  Men Kongen stod op om Natten og sagde til sine Folk: "Jeg skal
      sige eder, hvad Aramæerne har for med os; de ved, at vi er
      udsultet, derfor har de forladt Lejren og skjult sig på Marken,
      i den Tanke at vi skal gå ud af Byen, så de kan fange os levende
      og trænge ind i Byen!"
 13.  Men en af Folkene svarede: - "Vi kan jo tage en fem Stykker af
      de Heste, der er tilbage her - det vil jo dog gå dem som alle de
      mange, der allerede var omkommet - og sende Folk derhen, så får
      vi se!"
 14.  De tog da to Spand Heste, og Kongen sendte Folk efter Aramæernes
      Hær og sagde: "Rid hen og se efter!"
 15.  Så drog de efter dem lige til Jordan og fandt hele Vejen fuld af
      Klæder og Våben, som Aramæerne havde kastet fra sig på deres
      hovedkulds Flugt. Derpå vendte Sendebudene tilbage og meldte det
      til Kongen.
 16.  Så drog Folket ud og plyndrede Aramæernes Lejr; og således kom
      en Sea fint Hvedemel til at koste en Sekel og to Sea Byg
      ligeledes en Sekel, som HERREN havde sagt.

 17.  Kongen havde overdraget Høvedsmanden, til hvis Arm han støttede
      sig, Tilsynet med Porten, men Folket trådte ham ned i Porten, så
      han døde, således som den Guds Mand havde sagt, dengang Kongen
      kom ned til ham.
 18.  Da den Guds Mand sagde til Kongen: "To Sea Byg skal koste en
      Sekel og en Sea fitnt Hvedemel ligeledes en Sekel i Morgen ved
      denne Tid i Samarias Port!"
 19.  da havde Høvedsmanden svaret ham: "Om så HERREN satte Vinduer på
      Himmelen, mon da sligt kunde ske?" Og den Guds Mand havde sagt:
      "Med egne Øjne skal du få det at se, men ikke komme til at spise
      deraf!"
 20.  Således gik det ham; Folket trådte ham ned i Porten, så han
      døde.