- Project Runeberg -  Bibelen /
4. Mosebog 28

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

4.Mosebog 28

  1.  Og HERREN talede til Moses og sagde:
  2.  Byd Israeliterne og sig til dem: I skal omhyggeligt bringe mig
      mine Oergaver, min Ildofferspise til en liflig Duft, til de
      fastsatte Tider!
  3.  Og sig til dem: Dette er det Ildoffer, I skal bringe HERREN:
      Hver Dag to årgamle, lydefri Lam som dagligt Brændoffer;
  4.  det ene Lam skal du ofre om Morgenen, det andet ved Aftenstid;
  5.  og som Afgrødeoffer dertil en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt
      i en Fjerdedel Hin Olie af knuste Frugter
  6.  det er det daglige Brændoffer, som ofredes ved Sinaj Bjerg til
      en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN
  7.  fremdeles som Drikoffer dertil en Fjerdedel Hin Vin for hvert
      Lam; i Helligdommen skal derudgydes Drikoffer af stærk Drik for
      HERREN.
  8.  Det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; med samme Afgrødeoffer
      og Drikoffer som om Morgenen skal du ofre det, et Ildoffer til
      en liflig Duft for HERREN.
  9.  På Sabbatsdagen skal det være to årgamle, lydefri Lam og som
      Afgrødeoffer to Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, med
      tilhørende Drikoffer,
 10.  et Sabbatsbrændoffer på hver Sabbat foruden det daglige
      Brændoffer med tilhørende Drikofer.

 11.  På den første Dag i hver Måned skal I som Brændoffer bringe
      HERREN to unge Tyre, en Væder og syv årgamle Lam, lydefri Dyr,
 12.  og som Afgrødeoffer dertil for hver Tyr tre Tiendedele Efa fint
      Hvedemel, rørt i Olie, som Afgrødeoffer for hver Væder to
      Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie,
 13.  og som Afgrødeoffer for hvert Lam en Tiendedel Efa fint
      Hvedemel, rørt i Olie, et Brændoffer til en liflig Duft, et
      Ildoffer for HERREN;
 14.  desuden de tilhørende Drikofre, en halv Hin Vin for hver Tyr, en
      Tredjedel Hin for hver Væder og en Fjerdedel Hin for hvert
      Lam. Det er det månedlige Brændoffer for hver af Årets Måneder.
 15.  Tillige skal der foruden det daglige Brændoffer ofres HERREN en
      Gedebuk som Syndoffer med tilhørende Drikoffer.

 16.  På den fjortende Dag i den første Måned skal dervære Påske for
      HERREN.
 17.  Den femtende Dag i den Måned er det Højtid; i syv Dage skal der
      spises usyrede Brød.
 18.  På den første Dag skal der være Højtidsstævne, intet som belst
      Arbejde må I udføre.
 19.  Da skal I bringe som Ildoffer, som Brændoffer for HERREN, to
      unge Tyre, en Væder og syv årgamle Lam, lydefri Dyr skal I tage
 20.  og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel rørt i Olie; tre
      Tiendedele Efa skal I ofre for hver Tyr, to Tiendedele for hver
      Væder
 21.  og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;
 22.  desuden en Buk som Syndoffer for at skaffe eder Soning.
 23.  Foruden Morgen brændofferet, det daglige Brændoffer, skal I ofre
      det.
 24.  Sådanne Ofre skal I bringe hver af de syv Dage som Ildofferspise
      til en liflig Duft for HERREN; de skal ofres med tilhørende
      Drikoffer foruden det daglige Brændoffer.
 25.  På den syvende Dag skal I holde Højtidsstævne; intet som helst
      Arbejde må I udføre.

 26.  På Førstegrødens Dag, når I bringer HERREN Afgrødeoffer af den
      ny Afgrøde på eders Ugefest, skal I holde Højtidsstævne; intet
      som helst Arbejde må I udføre.
 27.  Da skal I som Brændoffer til en liflig Duft for HERREN ofre to
      unge Tyre, en Væder og syv årgamle Lam
 28.  og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel, rørt i Olie, tre
      Tiendedele Efa for hver Tyr, to Tiendedele for hver Væder
 29.  og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;
 30.  desuden en Gedebuk for at skaffe eder Soning.
 31.  Foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer skal
      I ofre det, lydefri Dyr skal I tage, med tilhørende Drikofre.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:55 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/04_28.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free