4.Mosebog 27
1. Men Zelofhads Døtre, hvis Fader var en Søn af Hefer, en Søn af
Gilead, en Søn af Makir, en Søn af Manasse - de hørte altså til
Josefs Søn Manasses Slægter, og deres Navne var Mala, Noa,
Hogla, Milka og Tirza - trådte hen
2. og stillede sig frem for Moses, Præsten Eleazar, Øversterne og
hele Menigheden ved Indgangen til Åbenbaringsteltet og sagde:
3. "Vor Fader døde i Ørkenen han hørte ikke med til Koras
Tilhængere, dem, der rottede sig sammen mod HERREN, men døde for
sin egen Synds Skyld og han havde ingen Sønner.
4. Hvorfor skal nu vor Faders Navn udslettes af hans Slægt, fordi
han ingen Søn havde? Giv os Ejendom blandt vor Faders Brødre!"
5. Og Moses lagde deres Sag frem for HERRENs Åsyn.
6. Da talede HERREN således til Moses:
7. "Zelofbads Døtre har Ret i, hvad de siger; giv dem Ejendom til
Arvelod mellem deres Faders Brødre og lad deres Faders Arvelod
tilfalde dem
8. Og til Israeliterne skal du tale og sige således: Når en Mand
dør uden at efterlade sig nogen Søn, da skal I lade hans Arvelod
gå i Arv til hans Datter;
9. har han heller ingen Datter, skal I give hans Arvelod til hans
Brødre;
10. har han heller ingen Brødre, skal I give hans Arvelod til hans
Farbrødre;
11. og har hans Fader ingen Brødre, skal I give hans Arvelod til
hans nærmeste kødelige Slægtning, som så skal arve den. Det skal
være Israeliterne en retsgyldig Anordning, som HERREN har pålagt
Moses."
12. Og HERREN sagde til Moses: "Stig op på Åbarimbjerget her og se
ud over Landet, som jeg vil give Israeliterne.
13. Og når du har set ud over det, skal også du samles til din Slægt
ligesom din Broder Aron;
14. I var jo genstridige mod mit Ord i Zins Ørken, dengang
Menigheden yppede Kiv, så at I ikke helligede mig i deres Påsyn
ved at skaffe Vand." Det er Meriba Kadesjs Vand i Zins Ørken.
15. Og Moses talte således til HERREN:
16. "Måtte HERREN, Gud over alt Køds Ånder, indsætte en Mand over
Menigheden,
17. som kan drage ud og hjem i Spidsen for dem og føre dem ud og
hjem, for at ikke HERRENs Menighed skal blive som en Hjord uden
Hyrde!"
18. Da sagde HERREN til Moses: "Tag Josua, Nuns Søn, en Mand, i hvem
der er Ånd, læg din Hånd på ham,
19. fremstil ham for Præsten Eleazar og hele Menigheden og indsæt
ham således i deres Påsyn;
20. og overdrag ham noget af din Værdighed, for at hele
Israeliternes Menighed kan adlyde ham.
21. Men han skal træde frem for Præsten Eleazar, for at han kan
skaffe ham Urims Kendelse for HERRENs Åsyn; på hans Bud skal han
drage ud, og på hans Bud skal han vende hjem, han og alle
Israeliterne, hele Menigheden."
22. Moses gjorde som HERREN havde pålagt ham; han tog Josua og
fremstillede ham for Præsten Eleazar og hele Menigheden;
23. og han lagde sine Hænder på ham og indsatte ham, således som
HERREN havde påbudt ved Moses.
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:55 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/04_27.html