- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
296

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knuth, Adam Levin, 1648-99, Gehejmeraad - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bord og var om ham i alle hans Fornøjelser, med Hensyn til hvilke
han havde en afgjort Indflydelse. Om ikke af Navn, saa dog af
Gavn var han baade Overhofmester og Overstaldmester, ja gjorde
ofte Indgreb i Overførsterens Embedsmyndighed. Medførte dette
nøje Forhold til Kongen en saadan Ære som den at have
Monarken til Gjæst paa Gisselfeld, saa maatte han ogsaa finde sig i at
dele sin Herres Skæbne, naar denne væltede med Kalesken paa
Jagten. Hvor megen Indflydelse K. har haft paa Statsanliggender,
er ikke godt at sige; nogle forsikrede, at han ikke blandede sig i
Sagerne, andre paastode, at han af og til kunde have mere at
sige end alle Kongens officielle Raadgivere. Men sikkert er det,
at hans Venskab søgtes af de fremmede Gesandter, som yderligere
mente at kunne vinde det ved en passende Godtgjørelse, i det de
kjendte hans Havesyge, en Side af hans Karakter, der næppe lod
sig skjule for nogen. I Forening med Mikkel Vibe, Peder Brandt
og Biermann v. Ehrenschild mentes han at danne et Slags
Kamarilla, der kunde udvirke Naadesbevisninger for sine Klienter hos
Kongen. Sine Landsmænd, f. Ex. Plessenerne, var K. en god
Støtte, og han hjalp dem frem, hvor han kunde; Chr. Siegfr.
v. Plessen var hans fortrolige Ven. Det Felt, hvor hans Indflydelse
gjorde sig uheldigst gjældende, var vistnok Kronprinsens Opdragelse;
at denne var forsømt, er noksom bekjendt, og Hojer giver bl. a.
K. Skylden herfor. Med Ytringer som den, at Lærdommen
fordærvede det naturlige Vid, søgte han og Meningsfæller, der selv
intet havde lært i deres Ungdom, at forpurre en videregaaende
Undervisning for Tronfølgeren. At en Kongens Yndling som K.
havde mange Misundere, er naturligt; der var derfor adskillige,
som glædede sig, da han pludselig bortkaldtes 13. Jan. 1699, ikke
51 Aar gammel. Han havde om Aftenen som sædvanlig holdt
Kongen med Selskab, næste Morgen fandt man ham død i sin Seng.

K. var forlovet – i mangfoldige Aar, siger T. A. Becker –
med en Datter af Grev Chr. Christoffer Holck og Sophie Ulfeldt,
Hofdame Hilleborg Komtesse H. (f. 1658), men giftede sig aldrig,
hvad saa end Grunden dertil har været; Hofman siger (Fundationer
VII, 503), at han døde før Brylluppet, hvorfor Komtessen forlod
Hoffet; hun forblev ugift til sin Død, 30. Nov. 1724, og blev
begravet ved K.s Side i Braaby Kirke. Da man for o. 100 Aar siden
aabnede hendes Kiste, fandt man under hendes Hoved en Pakke
Breve, som antoges mulig at kunne give Oplysning om Grunden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free