Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knuth, Adam Levin, 1648-99, Gehejmeraad - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
solgte han derefter 1689 til Giveren, Kongen, for en Pris, som
denne satte til 25668 Rdl., hvilket var meget rigeligt efter Datidens
Priser paa Jordegods. En god Fortjeneste, som man ser. Men
samtidig forøgede K. sine Ejendomme ved Kjøbet af det prægtige
Herresæde Gisselfeld med Tilliggende af o. 900 Tdr. Hartkorn
Bøndergods. Fra nu af gik hans Bestræbelser ud paa at afrunde og
udvide dette Gods, og han forsømte ingen Lejlighed til ved Kjøb og
Mageskifte at opnaa ette. I det hele taget betegner hans
Besiddelsestid en betydelig Forandring til det bedre paa Gisselfeld;
Hoveriforholdene ordnede han paa en Maade, der ikke alene blev
heldigere for Godsejeren, men ogsaa mindre trykkende for Bønderne,
som han modtog til Dels forarmede, men efterlod ved god Magt;
men af og til kunde han nok noget hensynsløst hævde sine
formentlige Rettigheder paa andres Bekostning. Saa vel paa
Gisselfeld som paa Assendrup foretog han omfattende Byggearbejder;
Braaby Kirke forskjønnede han og tilbyggede et Gravkapel.
Faa vi saaledes ved at betragte K.s Virksomhed som
Godsejer Indtrykket af en dygtig Mand, der med Ihærdighed kunde
forfølge sit Maal og sætte sine Planer igjennem, om end stadig støttet
af kongelige Bevillinger paa Skattelettelser, Toldfrihed osv., saa
svarer dette Indtryk af en Mand, der var noget mere end det
almindelige, ikke til det Billede, man danner sig ved at betragte
hans øvrige Færd. Samtidens officielle Rosiflenger skamroste ham
naturligvis; hans Gravskrift vækker Forestillingen om en Heros,
hvis Minde aldrig vil forgaa («memoria tamen justi manet in
æternum»). Til den modsatte Yderlighed ere det 19. Aarhundredes
Tyskerhadere gaaede, i det de ikke have kunnet finde Ord stærke nok
til at skildre hans slette Egenskaber, og for den almindelige
Bevidsthed staar han stadig som en af de elendige Tyskere, der
styrtede Griffenfeld. Efter de nyeste Undersøgelser viser det sig
dog, at der ikke findes nogen virkelig Hjemmel for denne
Beskyldning; der var Anledning nok til Statsmandens Fald, uden at
Kongens Kammerjunkere behøvede, at være virksomme dertil. Ond
var K. ikke, tvært imod synes han at have været af en godmodig
Karakter, men temmelig indskrænket. Som sin Landsmand Hahn
(VI, 485) beskyldtes han for at drikke mere, end heldigt var, og
en fremmed Gesandt udtaler endog, at hans Kundskaber indskrænkede
sig til at kjende de forskjellige Slags Vine, hvormed han hver
Dag fyldte sig. Trods sin Ubetydelighed og trods sine slette Vaner
var han Kongens erklærede Yndling; han spiste daglig ved Kongens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
