- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
541

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jónsson, Arngrimur, 1568-1648, Præst, Lærd - Jónsson, Bjørn, 1574-1655, historisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Derimod gives her for første Gang en Udsigt over Oldtidens Sprog,
Litteratur og Samfundsforhold, kort sagt en Ledetraad i nordisk
Oldkyndighed, vel skikket til at vække Interesse for den uden for
Island ukjendte og i Island halv eller helt forglemte Oldlitteratur.
Nærmest «Crymogæa» staar A. J.s sidste (af Forfatterens Portræt
ledsagede) Skrift «Specimen Islandiæ historicum» (Amst. 1643), der
gaar ud paa at vise, at Island ikke kan være Oldtidens Thule,
men som Indledning giver en udførlig Fremstilling af Landets
Kolonisation (landnám). Af mere personlig Natur er endelig det i
Hamborg 1622 udgivne «Apotribe calumniæ».

A. J. forsøgte sig ogsaa som islandsk og latinsk Digter samt
som opbyggelig og juridisk Forfatter paa Modersmaalet, ligesom
Fortegnelsen over hans latinske Skrifter ingenlunde med ovenanførte
er udtømt.

F. Johannæus, Hist. eccles. Islandiæ III, 443 ff.
J. Thorkelsson, Digtningen på Island S. 471 ff.
Th. Thoroddsen, Landfræðissaga Islands I, 217 ff.

Kr. Kaalund.


Jónsson, Bjørn, 1574-1655, historisk Forfatter,
maaske Islands mærkeligste Avtodidakt, er født paa Bondegaarden Ingveldarstaðir
i det nordlige Island (Skagafjarðar Syssel), hvor hans Forældre,
Jón Jónsson og Guðrun Ketilsdatter, boede. Faderen, en flink og
dygtig Mand, døde, da B. J. var kun 8 Aar gammel, og Drengen
opdroges da hos Egnens Sysselmand, hvor han synes at have faaet
sin litterære Interesse vakt og vel ogsaa modtog en forberedende
Undervisning, hvorimod han aldrig fik Lejlighed til at besøge
Latinskolen. Som voxen giftede han sig og overtog den
nærliggende Gaard Skarðsá, efter hvilken han i Almindelighed
benævnes; i en Aarrække fungerede han som Meddomsmand. Med
Aarene svækkedes hans Syn stærkt, men han fortsatte dog til det
sidste sin boglige Virksomhed og døde først i en Alder af 81 Aar
28. Juni 1655.

B. J.s Forfatterskab omfatter Historie, Retsvæsen, Oldkyndighed,
og desuden optræder han som Digter. Af de forskjellige Arbejder
ere hans Annaler («Annálar») ubetinget det vigtigste. Disse, der
i 2 Kvartbind, med vedføjet latinsk Oversættelse, udgaves paa
Island 1774-75, naa fra 1400-1645 og omfatte hovedsagelig Island,
delvis dog ogsaa Udlandet. De fremtræde som en Fortsættelse af
de ældre Annalsamlinger, der netop standse med det 14. Aarhundredes
Slutning, og udarbejdedes efter Tilskyndelse af Biskoppen
paa Holar Thorlákur Skúlason, der stillede Bispestolens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0543.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free