Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jónsson, Arngrimur, 1568-1648, Præst, Lærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gængse Forestillinger om Landet og dets Indbyggere. Til Brug for
danske Historieskrivere fremkom saaledes latinske Gjengivelser eller
Uddrag af adskillige Sagaer (bl. a. «Jómsvíkinga saga», danske og
norske Kongesagaer), der delvis endnu have Betydning ved at
gjengive senere tabte Kilder. Dette affødte en flittig Brevvexling
med danske lærde (O. Worm, Stephanius), hvem han gav velkomne
antikvariske Meddelelser. Sin egentlige Forfatterbane betraadte A. J.
ved sit Skrift «Brevis commentarius de Islandia» (Hafn. 1593), der
er anlagt som en Kritik af alle hidtil fremkomne Beretninger om
Island; den nærmeste Anledning var dog Hamborgeren Gories
Peerses plattyske Digt om Island, der ved den nedsættende og
foragtelige Tone, hvori det omtaler Befolkningens Sædvaner, var
vel skikket til at fremkalde islandske Læseres Harme, men i øvrigt,
som grundet paa Selvsyn, ingenlunde savner Interesse. Denne
versificerede Beretning blev Hovedkilden for en følgende, i alle
Henseender upaalidelig og delvis opdigtet Islandsbeskrivelse, D. Blefkens
1607 i Leiden udgivne «Islandia», der som skreven paa Latin
henvendte sig til et langt større Publikum end de plattyske Rim.
Altsaa maatte A. J. paa ny rykke i Marken, og hans Gjensvar blev
«Anatome Blefkeniana» (Hol. 1612, Hamb. 1613). Trods dette fandt
dog Blefken fremdeles Tiltro, saa at A. J. i et nyt Skrift, «Epistola
pro patria defensoria» (Hamb. 1618), maatte gjentage sine Indsigelser
i Anledning af et tysk, paa Blefkens Beretning støttet Arbejde.
Som Polemiker er A. J. – særlig i «Commentarius» – efter
vor Tids Smag ikke heldig. Sætning for Sætning afhandles de
paagjældende Forfatteres Udtalelser uden Forskjel paa væsentligt
og uvæsentligt og med forbitret Kamp selv mod Ubetydeligheder,
men uden afgjørende Modbeviser eller positive, af Naturiagttagelse
fremgaaede Oplysninger, derimod med trættende Paralleler fra græske
og latinske Forfattere, en klassisk Lærdom, der dog sikkert paa
Samtiden har gjort sin Virkning. Ogsaa i «Anatome» lider
Kritikken af samme golde Polemik, om end her mere berettiget. Uden
for Stridsskrifternes Række staar A. J.s Hovedværk: «Crymogæa»
*dvs: Island (Hamb. 1609 og oftere), der udarbejdedes som Følge af
talrige til Forfatteren rettede Opfordringer fra Mænd, der,
utilfredsstillede ved «Commentarius», ønskede en udførligere Islandsbeskrivelse;
men ogsaa her viste det sig, hvor langt nærmere historisk
Skildring laa A. J. end geografisk eller naturvidenskabelig Fremstilling,
i det Nutidsforholdene kun flygtig berøres, og altsaa Bogen
som Lands- og Folkebeskrivelse blev mindre fyldestgjørende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
