- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
511

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hojer, Andreas, 1690-1739, Historiker, Jurist, administrativ Embedsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nyheds- og Litteraturblade («Extrait des nouvelles» og «Nova
litteraria»), hvorved H., som altid, lagde Talent for Dagen, men ogsaa
ved uforbeholdne Ytringer vakte en saadan Opposition, at han
maatte standse. Hans gjentagne Forsøg paa at blive Professor i
Medicin mislykkedes, hvilket af kyndige beklages, da han uden
Tvivl vilde have kunnet tilføre det medicinske Fakultet en betydelig
Kraft og nye Impulser; heller ikke fik han paa denne Tid sit Ønske
om Ansættelse ved det kgl. Bibliothek opfyldt. Derimod blev han,
støttet af den bekjendte Hans Nobel, 1721 Sekretær i den af
Regeringen nedsatte norske Matrikkelkommission og Aaret efter kongelig
Historiograf.

Den Formodning er udtalt, at H. skyldte Dronning Anna
Sophies Gunst, at han blev Historiograf; men om det end var saa,
er H. dog meget langt fra at være en almindelig Lykkejæger.
Tvært imod se vi, at han ved Siden af sine Forretninger i
Matrikkelkommissionen, der en Tid førte ham til Norge, varetog
Historiografembedet med overordentlig Energi. Hans Opgave var nærmest at
fortsætte de af Amthor (I, 197) paabegyndte tyske Aarbøger over
Kong Frederik IV’s Regeringshistorie, og han sparede ingen Møje
for at skaffe de fornødne Kilder tilstede. Navnlig foretog han 1723
omfattende Arkivundersøgelser i Hertugdømmerne, og naar han havde
faaet det nødvendige Materiale tilvejebragt, gik det rask fremad
med Udarbejdelsen, saa der i Løbet af 8 Aar fra hans Haand
forelaa en Række skrevne Foliobind, hvori Kong Frederiks
Regeringsaarbøger vare førte til 1711.

I Dec. 1724 ophævedes den norske Matrikkelkommission uden
at have naaet sit Maal, da der var rejst en stærk Uvilje imod den
paatænkte Omregulering af Matrikkelvæsenet. For H. blev Sagen
dog ikke uden Betydning, ikke blot fordi han havde faaet Lejlighed
til at lægge sin Forretningsdygtighed for Dagen og var bleven godt
kjendt med norske Forhold, men ogsaa fordi han var kommen i
nøje Forbindelse med indflydelsesrige Mænd, særlig Overhofmarskal
og Præses i Kommercekollegiet C. F. Holstein og Biskop B. Deichman
i Christiania. Da H., vistnok efter den sidstnævntes Forslag,
blev udset til at indtræde som Sekretær i «den gehejme Kommission»,
som nedsattes, samtidig med at den ovennævnte Matrikkelkommission
opløstes, med det Hverv at undersøge, hvorvidt flere
højtstaaende Embedsmænd, som Rygtet gik, havde taget imod
Bestikkelse (s, IV, 236), var han dog saa forstandig at frabede sig
dette odiøse Hverv. Imidlertid var han ikke ledig. Hans store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0513.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free