- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
510

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hojer, Andreas, 1690-1739, Historiker, Jurist, administrativ Embedsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Johs. de Buchwald (III, 225), der af Alder kunde være H.s Fader,
sejrede i Konkurrencen, som rimeligt kunde findes. H. vandt dog
ved denne Konkurrence Adkomst til at praktisere som Læge, skjønt
han ikke havde taget Doktorgraden. Kort efter rejste han til
Universitetet i Helmstedt med sine adelige Elever. Her stiftede
han nøje Bekjendtskab med flere af Tidens videnskabelige
Celebriteter. Men efter et Aars Tids Forløb kom han atter tilbage til
Kjøbenhavn, i Haab om at faa en Ansættelse i Statens Tjeneste.
Det gik imidlertid ikke saa let, navnlig fordi han samtidig kom i
to slemme litterære Fejder, som nær havde forstyrret hans Fremtidsudsigter.

Til Brug for de unge Holsteiner havde H. nemlig forfattet
sin «Kurtzgefasste dännemarkische Geschichte» (Flensb. 1718), et
Skrift, der i flere Henseender viser Forfatterens fortræffelige Evner
og sunde Dom over historiske Personer og Begivenheder, men
hvori han tillige om forskjellige Forhold havde udtalt sig med en
da uvant Dristighed, der fremkaldte megen Harme og paadrog ham
langvarige Ubehageligheder. Navnlig optraadte Holberg (under
«Poul Rytters» Navn) meget skarpt og haanlig imod ham, da han
havde følt sig personlig krænket ved H.s Udtalelse om et af hans
Skrifter. Endnu større Forargelse vakte H.s naturretlige Afhandling
«De nuptiis propinqvorum», der udkom 1718 i Tyskland. Thi da
adskillige vovede Paastande i dette Skrift kunde fortolkes, som om
Forfatteren gjorde sig til Forsvarer af Ægteskab mellem de
allernærmeste blodsbeslægtede, saa opstod der en sand Storm imod
ham baade hjemme og ude. Ved sin rolige Holdning og sin ufortrødne
Besvarelse af alle Indvendinger lykkedes det dog H. endelig
at faa Stormen til at lægge sig. Dog vilde han vel næppe have
naaet dette Resultat, hvis formaaende Venner ikke havde taget
ham under deres Vinger, og hvis han ikke selv med en god
Samvittigheds uforstyrrelige Ro midt under Stormen havde arbejdet
videre og ved en Række til Kongen og Kronprins Christian rettede
finansielle, statsøkonomiske og historiske Skrifter og Afhandlinger
– trykt blev kun «Continuatio annalium Alberti Stadensis» (1720) –
havde vidst at bibringe de højeste Myndigheder den Anskuelse,
at han, trods sine Særmeninger, var en brugbar og talentfuld Mand.

Imidlertid havde H., for at leve, praktiseret som Læge. Tillige
var han, om end uden at navngive sig for Offentligheden, traadt i
Forbindelse med Bogtrykker Jochum Wielandt om Redaktionen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0512.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free