Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertz, Henrik, 1798-1870, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med hans Sygelighed i Barndomstiden, og med Aarene gik den
over til fuldstændig Døvhed, saa at H. i en lang Aarrække kun
ved Hjælp af en Skrivetavle kunde sætte sig i Rapport til sine
Omgivelser. Med den Heibergske Kreds knyttedes tidlig en varig
Omgang; de beslægtede Aander fandt hurtig hinanden, Heiberg og
H. stode paa det samme Smagsstade, og Fru Heiberg virkede
inspirerende paa ham som Digter. Om deres Sommerliv i Hirschholm
samme Aar, som Bekjendtskabet stiftedes, fortælle Fru Heibergs
Erindringer og H.s af Fruens Bellmanssang baarne skjønne Digte
fra Hirschholm, der meddeltes i «Foraarets Nytaarsgave for 1833»
sammen med Novellen «Den paatrængende», 2. Sang af Læredigtet
«Naturen og Kunsten» samt adskillige mindre Poesier. Efter
Udgivelsen af denne Bog tiltraadte H. med offentlig Understøttelse en
Udenlandsrejse over Berlin og Dresden gjennem Tyrol til Wien,
der fra gjennem Steiermark og Krain over Triest til Venedig,
Padua og Florents. I Rom traf han H. C. Andersen – den «hellig
Andersen», som han havde harcelleret i «Gjengangerbrevene»; de
omgikkes venskabelig og fulgtes ad til Neapel. Hjemrejsen
tiltraadtes det følgende Foraar over Genua, Mailand, Søerne,
Simplon, Genf, Lyon og Paris; ved Efteraarstide 1834 var H. paa ny i
Kjøbenhavn. Mange Aar senere meddelte han i sine «Ugentlige
Blade» Skitser fra denne Udenlandsrejse, men Digtet «Rejsen paa
Apenninerne» skrevet til en Bellmansk Melodi, er en friskere
Stemning fra selve Rejsetiden.
Efter Hjemkomsten begyndte H. paa ny, som i sin førdramatiske
Periode, at «stemme de gyldne Strænge lyrisk, at synge og at
glemme, han en Gang var satyrisk». Adskillige af hans fineste og
lødigste Poesier stamme fra de nærmest følgende Aar: Prologen
«Kjærligheds Veje» i Nytaarsgaven af samme Navn (1836), «13 til
Bords» og «Fjerboldspillet» i samme Samling; spredte i Holsts
«Nytaarsgaver fra danske Digtere», i «Flyvende Posts Supplementsblade»,
«Portefeuillen» o. a. St. Digte som «Silkeormen», «Gubben
og Ynglingen», «Ensomt Liv», «Skriftemaalet», «Digterlod»,
«Filologen til sin elskede», «En Digter og hans elskede», «Resignation»,
«Ved Nattetid», de «gamle Melodier»: «Jeg gik mig ud en Sommerdag»
og «En dejlig, ung Ridder»; de humoristiske Stykker: «Bryggerens
Jeremiade», «Rødhætten», «Paa Volden store Bededag» o. fl.;
de skjæmtefulde Epistler i Baggesensk Stil, saasom «Den glemte
Paraply», «Beriderne paa Nørrebro», «Stambogsepistel» («Som en
fin og snehvid Due»); endelig af de mere bekjendte episke Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
