Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertz, Henrik, 1798-1870, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Harmoni. Man gjør sig ikke let nogen overdreven Forestilling om
det Røre, de poetiske Epistler vakte, ikke mindst ved den
uigjennemtrængelige Anonymitet, som deres virkelige Forfatter forstod at
hylle sig i, saa at det alle Vegne, hvor man vilde trænge ind i
den litterære Hemmelighed, ene og alene var Baggesens Janusansigt,
man mødte. Heiberg hyldede sin Kampfælle med Digtet «Til Knud
Sjællandsfar i Paradis», som atter fremkaldte 4 nye poetiske Epistler,
offentliggjorte i «Anonym Nytaarsgave for 1832» af «Forfatteren af
«Gjengangerbrevene», Forfatteren af «Amors Genistregen» og flere»;
dens betydeligste Stykke, næst efter Epistlerne, er det didaktiske
Digt «Naturen og Kunsten»; Indledningen, «Mødet i Dyrehaven»,
var af P. V. Jacobsen, der fra Skoletiden havde hørt til H.s kjæreste
Venner og nu var en af de faa, som vare indviede i hans Forfatterskabs
Mysterium.
Nogle Maaneder efter Nytaarsgavens Fremkomst brød H.
imidlertid Hemmeligheden, mest af praktiske Grunde, særlig formedelst
Vanskeligheden ved en gjennem flere Aar fortsat anonym Forhandling
med Theatret angaaende de til Opførelse antagne Stykker.
Navngivelsen vakte stor Sensation, ikke mindst derved, at saa
mange Arbejder af saa højst forskjellig Natur viste sig at have
deres Udspring fra en og samme Forfatter; under 3 forskjellige
Firmaer vare saaledes 6 af hans dramatiske Arbejder blevne
opførte, nemlig foruden de tidligere nævnte tillige Vaudevillerne
«Kjærlighed og Politi» og «Arvingerne», og H. havde altsaa –
som han siger – «3 Gange fristet den Fare at bedømmes som en
ganske ubekjendt Forfatter». Endnu 1. April 1832, da Mad. Nielsen
ved Rosenkildes Aftenunderholdning fremsagde det pompøse
Deklamationsnummer «Slaget paa Reden», betegnedes dette paa Plakaten
som «et nyt Digt af Forfatteren til Gjengangerbrevene», men da
26. i samme Maaned «Emma» opførtes 2. Gang, var der efter
Titelen tilføjet: «af Candidatus juris Henrik Hertz». – Samme Aar
lod H. sig døbe.
H. havde sparet sig sin Berømmelse sammen som et hemmeligt
Fond; da det nu paa én Gang blev vitterligt, hvor rigt hans
Skatkammer var, stod han med ét Slag som en af Litteraturens
Stormænd. Det laa dog fjærnt fra hans beskedne Natur at gjøre
sig til af denne sin Stilling; lille og uanselig, som han var af
Skikkelse, var han ogsaa tilbageholdende af Væsen, og for et
udstrakt selskabeligt Samkvem begyndte allerede nu hans Tunghørighed
at lægge Hindringer i Vejen; den stod sandsynligvis i Forbindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
