- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
399

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hersleb, Peder, 1689-1757, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kirkearkiver ere blevne bevarede. Naturvidenskabelige Skrifter læste
han med stor Lyst. Han havde selv en Naturaliesamling, og til
Mønter havde han stort Kjendskab.

Det er nødvendigt at fremhæve H.s Betydning som Prædikant,
fordi den alt for hurtig blev glemt. Bastholm med sin
«gejstlige Talekunst» og hele den rationalistiske Retning
fremtraadte saa nær op efter hans Tid, at han blev stillet i Skygge
derved. Dersom man nu vil sammenstille Bastholms og H.s
Prædikener, vil man, naar Spørgsmaalet gjælder kristelig Inderlighed
og Dybde, ikke være i Tvivl om, til hvilken Side Vægtskaalen maa
synke. Men paa et andet Omraade har H. endnu større Betydning.
Som praktisk Embedsmand og som gejstlig Tilsynsmand er han en
af de mest fremragende, som den dansk-norske Kirke har at opvise.
Allerede kort efter, at han var bleven Præst i Hillerød og Herlev,
sporer man en Virksomhed af indgribende Betydning. Hans Forslag
til Oprettelsen af en Skole for Bønderbørn i Herlev henledte
Regeringens Opmærksomhed paa de uheldige Skoleforhold paa
Landet og gav Stødet til Oprettelsen af de 240 Skoler paa
Rytterdistrikterne, og hans Plan om Indretning af Fattighuse paa Landet
fremkaldte Oprettelsen af Hospitalet i Hillerød, hvortil Frederik IV
gav 24000 Rdl. Men langt større Betydning fik han i sin
Virksomhed som Biskop over Akershus Stift, hvor han bragte
Kirkevæsenet ind i en hel ny Gænge og ved en vel gjennemført
Forretningsgang nødte sine Embedsbrødre til en samvittighedsfuld
Opfyldelse af deres Embedspligter. Han fordrede Katekisation i Kirker
og Skoler og gav selv en praktisk Vejledning til dens Gjennemførelse.
Han drev stærkt paa Husbesøg, og Konfirmationen var
indført i hans Stift 2 Aar, førend den kongl. Forordning om dens
Indførelse udkom. Han indgav ogsaa til Regeringen et Forslag
til en Ritualforandring, nærmest med Hensyn til Skriftemaal og
Absolution. Han sørgede for Oprettelsen af Hospitaler, Arbejdshuse,
Enkekasser osv., og de Stiftelser, der stode under hans Tilsyn,
sikrede han ved nye Fundatser. Han gjennemførte en stræng
Regnskabsførelse i Stiftsmidlernes Forvaltning og hævede derved
en Uorden, der havde hersket i 18 Aar, hvori ingen
Regnskabsrevision havde fundet Sted. Han holdt Dagbog over sin Virksomhed
og lod ikke uden stor Selvbebrejdelse nogen indgaaet Forespørgsel
henligge ubesvaret Dagen over. Den samme udstrakte Virksomhed
udfoldede han, efter at han var vendt tilbage til Danmark som
Sjællands Biskop. Men i dette sit sidste Embede maatte han dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free