Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hersleb, Peder, 1689-1757, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
H. maa nærmest henregnes til de ældre Pietister af A. H.
Franckes og Ph. J. Speners Skole, hvis Forkjærlighed for
filanthropiske Opgaver han delte. Men i hans Prædikener sporer man
dog kun ringe Paavirkning fra denne Side, hvilket er saa meget
mærkeligere, som hans vigtigste Virksomhed dog falder i den
Periode, hvor den pietistiske Bevægelse naaede sin højeste Blomstring
i Danmark. I en Prædiken om «den Kraft, der er i Guds Ord»,
har han lejlighedsvis udtalt sig om Prædikekunsten. «Det er»,
siger han, «Kunsten at prædike Guds Ord enfoldig og dog i sin
Kraft, Saligheds Vej i sin Sammenhæng, saa enhver kan føle det
i sit Hjærte, at han har selv fundet det; at kunne tale fyndig om
Guds Riges Hemmelighed og det af Hjærtet, saa det kan gaa til
Hjærterne, dertil fordres Følelse og Erfarenhed.» Og denne Kunst
forstod han selv at øve. For sin Samtid stod han som et Mønster
paa Veltalenhed. Suhm, der havde hørt ham, siger: «H. besad
en ugemen legemlig Veltalenhed, saa mig synes deri aldrig at have
set eller hørt hans Lige». Trangen til at høre ham var saa stor,
at skjønt Vagten for Kirkedøren blev fordoblet, naar han skulde
prædike, kunde den dog næppe holde den indstrømmende Mængde
tilbage. Man bar ogsaa gjærne over med, at han prædikede langt
ud over den fastsatte Tid; thi det maa tilføjes, at han havde ondt
ved at begrænse sig. Han kunde til sine Tider i mærkelig faa
Ord stille Tanker og Begreber klart og tydelig frem, ofte med et
Vid og Lune, der mindede om hans store samtidige: Holberg. Men
til andre Tider kunde han blive staaende ved en Lignelse, som
han førte ud i de mindste Enkeltheder, indtil han endte i stor
Uklarhed. Men en vækkende Betydning maa han have haft.
Derom vidnede Breve til ham fra Tyskland, Trankebar og Batavia
med Tak for den Opbyggelse, hans Prædikener havde bragt. Iblandt
disse maa især fremhæves: «Livets Ord udi Dødens Stund» (1729),
«Prædikener over adskillige Søndags- og andre Texter» (1741),
«Offentlige Taler ved Kirke-, Bispe- og Præstevielser» («I ere
Jordens Salt») (1740-56). En Samling af hans opbyggelige Taler
udkom paa Tysk i 12 Bind (1743-57). Iblandt hans Skrifter maa ogsaa
nævnes: «Guds Børns daglige Adgang til Naadestolen» (1748),
en Bønnebog, der endnu læses af Almuen, især i Norge og Sverige.
Endnu maa tilføjes, at H. var en kundskabsrig Mand, der fulgte
godt med sin Tid. Han havde stor Indsigt i Fædrelandets Historie
og opmuntrede til Udgivelsen af historiske Skrifter. Det skyldes
ogsaa ham, at mange gamle Dokumenter fra Præste- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
