Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hemmingsen, Niels, 1513-1600, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forfattervirksomhed. Sine Meninger havde han nemlig ikke
forandret, og han vovede ikke paa ny at vække Kongens Mistanke
eller Harme, saa meget mere som han havde forpligtet sig til ikke
at røre ved de mistænkelige Æmner. Hvad han altsaa i dette
Tidsrum udarbejdede, maatte han henlægge i sit Bogskrin eller
kunde dog kun betro det til en eller anden paalidelig Ven. Men
i Udlandet optryktes hans Bøger endnu stadig, og 1586 foranstaltede
Simon Gulart i Genf en samlet Udgave af hans ældre theologiske
Arbejder. Efter Kong Frederiks Død (1588), da H.s Ven og fordums
Discipel Kansler Niels Kaas traadte i Spidsen for Regeringsraadet
under Christian IV’s Mindreaarighed, fik han atter friere
Hænder og optraadte paa ny med flere Skrifter, der viste, at han
havde bevaret sin Aandskraft, skjønt hans Syn begyndte at tage af,
og Alderen ogsaa paa andre Maader gjorde sin Ret gjældende.
Af hans Skrifter fra denne Tid kan nævnes: «Antidotum adversus
pestem desperationis» (1590 og oftere), der blev oversat paa Dansk,
Islandsk, Svensk og Tysk; en Kommentar (paa Latin) til Johannes’
Evangelium (1590-91 i 2 Foliobind); «Tractatus de gratia universali»
(1591 og i ny Bearbejdelse 1595). Det sidste Skrift viser, at
medens H. bifaldt Calvins Nadverlære, adskilte han sig bestemt
fra ham med Hensyn til Læren om Naadevalget eller Forudbestemmelsen,
i hvilket Lærepunkt han afgjort hævdede Rigtigheden af
den lutherske Opfattelse. Endnu kan nævnes en latinsk Udlægning
af de 27 første af Davids Salmer, der udkom i Basel 1592.
Da Christian IV selv havde overtaget Regeringen, maa Kongen,
som det synes, fra en eller anden Side være bleven gjort opmærksom
paa, at det endnu ikke stod rigtig til med H.s Rettroenhed.
I alt Fald fortælles der, at denne i Febr. 1599 blev kaldt op paa
Kjøbenhavns Slot, hvor han maatte aflevere nogle af ham forfattede
(utrykte) «Spørgsmaal og Svar om Alterens Sakramente». Skjønt
det nu ikke var vanskeligt at se, at dette lille Arbejde langt
nærmere var kalvinsk end luthersk, gik man dog, som det synes, ikke
videre i Sagen, men var billig nok til at lade den højtfortjente,
nu næsten blinde Olding med Fred. Hans lange Vandring stundede
ogsaa stærkt mod Enden. Paa sit Dødsleje nød han den hellige
Nadvere, fandt Trøst ved Oplæsning af Stykker af Evangelierne
og bad til sidst den 103. Davids Salme med saa stor Kraft og
Inderlighed, at alle omstaaende maatte forundres og opbygges
derved. – 23. Maj 1600 gik Dr. N. H. til Hvile, 87 Aar gammel.
En stor Del af Sjællands Præster og de fleste af Kjøbenhavns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
