- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
331

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hemmingsen, Niels, 1513-1600, Theolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hdog Flertallet af dem vare enige med Biskop Poul Madsen i, at
nu maatte Tilbagekaldelsen affattes «klart og foruden Svinker».
Hertil maatte H. efter en Del Forhandlinger da endelig ogsaa
bekvemme sig 6. April 1576, saa tungt det end faldt ham.

Fra den Tid af var H.s Stilling pinlig og usikker, og da man
fra Tyskland stadig søgte at gjøre ham mistænkelig for Kong
Frederik, gjorde denne til sidst kort Proces for at befri den danske
Kirke og Højskole for den Mistanke, som H.s fortsatte Lærervirksomhed
fremkaldte, og afsatte ham 29. Juli 1579 fra hans Professorembede
samt befalede ham uopholdelig at forlade Kjøbenhavn og
tage Bolig ved det Kanonikat, han siden 1557 besad i Roskilde.
En Slags Oprejsning fik H. og hans talrige Venner dog snart efter,
da Kongen 1580 paa den mest energiske Maade afviste den
saakaldte Konkordieformel, som de lutherske Ivrere i Tyskland vilde
paanøde den dansk-norske Kirke.

De sidste 20 Aar af sit Liv tilbragte H. i Roskilde, vel uden
Embede, men dog ikke ledig, sysselsat med litterære Arbejder og
med de Forretninger, hans Stilling som residerende Kannik og i
hans senere Aar som Domkirkeværge og Kapitlets Senior medførte.
Endnu var han, som forhen, æret og anset af Landsmænd og
fremmede. Bisperne anbefalede endnu jævnlig paa Landemoderne
hans Skrifter som en fortrinlig Læsning for Præsterne, Og hans
Venner haabede, at han snart igjen skulde vende tilbage til sin
forrige Virksomhed ved Universitetet. Dette skete vel ikke; men
nogen egentlig Unaade kan dog ikke siges at have hvilet paa
ham. Regeringen sørgede ikke blot for hans sømmelige Underhold,
men begjærede ogsaa endnu som forhen af og til hans
Betænkning angaaende vanskelige Spørgsmaal. Professorerne sendte
ham hvert Aar til Jul 1/2 Ame Vin til Foræring og overlode ham
flere af det forrige St. Claræ Klosters Jorder og Haver i Roskilde
til Brug uden Betaling eller for en moderat Leje. Fremmede
Videnskabsmænd rejste til Roskilde for at se og tale med den
gamle berømte Lærer. Den unge Kong Christian IV fortæller i et
Brev fra 1591, indført i hans endnu bevarede Stilebog, om, hvorledes
han havde haft den Fornøjelse at se den berømte Dr. N. H. i
Bispegaarden i Roskilde og at tale med ham. Og Kong Jacob VI
af Skotland forsømte ikke, da han 1590 under sit Besøg i Danmark
var i Roskilde, at hilse paa H. og at faa sig en theologisk Samtale
med ham.

Saa længe Frederik II levede, afholdt H. sig fra al offentlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free