Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helgesen, Poul, -1523-, Lektor, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Bedebog», som han nærmest betragtede som en opbyggelig Bog,
der kun kunde gjøre Gavn, da der intet polemisk fandtes heri.
Han udgav den dog først 1526 med en Tilskrift til en katholsk
Rigsraad, hvori han forsvarer sig mod Beskyldningen for selv at
være luthersksindet. Hans Hovedforsvar baade her og ved andre
Lejligheder er omtrent følgende: Jeg indrømmer, at jeg en Tid
har givet Luther Ret i meget, men det var i Virkeligheden i det,
hvori jeg ikke fandt Luthers egne Tanker, men de gamle vise
Fædres; hvad Luther derimod har sat til af sit eget, det er saa
kjættersk som vel muligt.
Kraftig traadte Lektor P. paa denne Tid atter op mod
Christian II’s Forsøg paa at skaffe sig Indgang i Riget. Kongen havde
nemlig sendt Exemplarer af Hans Mikkelsens Oversættelse af det
nye Testamente ind i Landet, ledsaget af et Brev, hvori der
opfordredes til atter at tage mod Kongen. Dette fremkaldte fra P. H.
det skarpe «Svar til Hans Mikkelsen» (1527), hvori han giver en
forfærdelig Skildring af Kong Christians «Tyranni» og af den ved
Lutherdommen fremkaldte Oprørsaand. Men da ogsaa Frederik I
i Aaret 1526 aabenlyst var optraadt som Lutheraner, kom det til
et Brud med den «kirkerøverske Konge». St. Hansdag d. A. var
P. H. atter kaldt op paa Slottet og udtalte med stor Frimodighed,
at begge Parter, baade Katholikker og Protestanter, havde Uret;
men ved Nedgangen fra Slottet blev han overfalden med Haansord
af en Skare larmende og støjende Soldater, og nu var Bruddet
med Lutheranerne aabenlyst. I de følgende Aar følger fra hans
Haand det ene Fejdeskrift efter det andet; selv mod Reformatorerne
i Sverige skrev han («Svar paa Kong Gustavs Spørgsmaal», 1528).
Især gik det ud over hans tidligere Medlærere eller Disciple fra
Karmeliterkollegiet («Mod Malmøbogen», 1530, rettet mod Reformatorerne
i Malmø) og over Hans Tausen, mod hvem P. H. optraadte
under Herredagen i Kjøbenhavn 1530, hvor han af al Magt søgte
at faa en Disputats i Stand for at bevise, at Hans Tausen og hans
Medhjælpere vare Kjættere, og da Hans Tausen derpaa forfattede
et Skrift om den katholske Messe, blev han imødegaaet af Lektor P.
i et Skrift, som atter fremkaldte et Gjensvar fra H. Tausen, der er
noget af det groveste, Reformationstidens kraftige Polemik kan fremvise.
Det regnede nu ned over den heftige Kamphane med Skjældsord.
Under Herredagen 1530 digtede man Smædeviser om «Poul
Vendekaabe» og beskyldte ham for at være bestukken af Prælaterne,
og hans gamle Ven og Medhjælper Frands Wormordsen overdængede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
