Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Johan Ludvig, 1791-1860, Digter og Æsthetiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sommerforestillingerne havde en tysk Skuespillerinde, Mile. Pohlmann, gjort
megen Lykke med Sangfarcen eller Vaudevillen «Die Wiener in
Berlin». Dette indgav H. den Tanke at omplante Genren paa
Dansk. Han kjendte den godt nok baade fra Paris og fra Tyskland,
han havde i sin musikalske Dannelse en Hovedbetingelse for
Opgavens lykkelige Løsning og turde tiltro sig saa megen komisk
Kraft, saa nært et Slægtskab med vor Lystspildigtnings bedste
Traditioner, at han under denne nye Form vilde kunne yde Bidrag til
et Repertoire, der atter kunde give Theatrets Kunst og den dramatiske
Litteratur en national Farve, som alt for længe havde været
fortrængt af det fremmede. H. vilde nemlig ikke nøjes med en
ydre Overførelse af Vaudevilleformen; han vilde paa den ene Side
gjøre det musikalske Element fyldigere og formæle det paa en
inderligere Maade med Handling og Karaktertegning, end
Forbilleder kjendte det, paa den anden Side gjenføde den
lokalkomiske Burleske i Holbergs Aand og derved knytte den afbrudte
Forbindelse mellem Scenens Fortid og Nutid. Han meddelte den
handledygtigste af Theaterdirektørerne, Collin, sine Tanker og blev
livlig opmuntret til at sætte dem i Værk. H. skrev da «Kong
Salomon og Jørgen Hattemager», som blev opført 28. Nov. 1825
og modtagen med en Tilslutning, der viste, at Slaget var vundet
fuldstændig: der kom nyt Liv i Skuespillerne, forøget Theaterinteresse
hos Publikum og dygtig mange Penge i Kassen, et fiskalt
Resultat, som blev en vigtig Hjælp for Collin, naar det gjaldt om
at nedslaa den gnavne Modstand mod Vaudevillen hos flere ældre
Avtoriteter, især hos Rahbek. I Begyndelsen af Febr. det følgende
Aar gik som «Geburtsdagsstykke» «Den 28. Januar»; da H.
Ugedagen efter paa Frydendahls Aftenunderholdning saa den 13aarige
Johanne Pätges optræde sammen med C. N. Rosenkilde i Poul
Møllers Kongenshave-Dialog «Hans og Trine», benyttede han Parret
som Hovedfigurer i sin næste Vaudeville, «Aprilsnarrene», opført
1. Gang 22. April 1826, og beregnede 2 af de følgende: «Et Æventyr
i Rosenborg Have» og «De uadskillelige», for en stor Del paa den
unge Piges mærkelige Talent, hvis varme Talsmand i Pressen H.
fra første Færd blev. Forud for de 2 sidstnævnte Vaudeviller var
i Okt. 1826 «Recensenten og Dyret» bleven spillet; den havde
forud for og under Opførelsen saa mange Fordomme at kæmpe
imod, at Succesen forspildtes. H. lod den derfor strax tage af
Repertoiret og udarbejdede den dramaturgiske Afhandling «Om
Vaudevillen som dramatisk Digtart og om dens Betydning paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
