- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
216

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heger, Jens Stephan, 1769-1855, Skuespiller - Hegermann, Diderik, 1763-1835, Officer og norsk Statsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ebbesen» og Horatio i «Hamlet». Man ser heraf, over hvor stort et
Felt han spændte: Holbergske Leandere, burleske Figurer,
Bonvivanter, Anstandskavallerer, fint komiske Roller, Ræsonnører og
højt tragiske Figurer, i alle disse forskjellige Fag ydede han noget
stort og fortjenstfuldt, og han vilde kunne have hævet sig endnu
højere, hvis ikke hans Særhed havde bragt ham til i sine senere
Aar at foragte den Skueplads, han tidligere havde elsket saa højt.
Han begyndte at sløje af i sit Spil, memorerede daarlig paa Grund
af sin Distraktion, glemte en Replik og sprang fra den ene Akts
Replikker ind i den andens, saa at han forvoldte sine medspillende
stort Besvær. Derfor beklagede man heller ikke i videre Grad
Tabet af ham, da han i 1817 søgte sin Afsked og fik den med
Pension. Han optraadte sidste Gang 21. April s. A. og tilbragte
Tiden til sin Død, der indtraf 8. Marts 1855, med at oversætte
og udgive en stor Mængde, dels Børnebøger, dels Komedier, dels
populære naturvidenskabelige Skrifter.

Overskou, Den danske Skueplads.
Erslew, Forf. Lex.
Hist. Archiv 1875, I, 213 ff.

Edgar Collin.


Hegermann, Diderik, 1763-1835, Officer og norsk Statsraad,
født i Altona 6. Dec. 1763 og Søn af Krigskommissær, fhv. Oberstlieutenant
Cai Ditlev H. (f. 1732 d. 1800) og Anna Esther f. Stuhlmann
(d. 1778). Et halvt Aar gammel kom han til Frederikshald og blev
1776 antagen som Kadet. 1786 blev han Sekondlieutenant ved
Kadetkorpset og forblev i Kjøbenhavn, indtil han 1790 ansattes som
2. Officer ved den mathematiske Skole i Christiania, hvis Kommandør
han blev 1800. Fra 1790 stod han derhos som Kapitajn ved
2. akershusiske Regiment og var fra 1800 Major. Det er gjennem
sin Virksomhed ved det nævnte Institut, H. erhvervede sit ansete
Navn. Han hævede det op til en respektabel Højde, og under
ham som Lærer og Leder opdroges der mange Hold af dygtige
Officerer, gjennem hvilke hans Aand længe levede i den norske
Hær. H. var Medlem af den 1805 i Kjøbenhavn nedsatte kgl.
Kommission, der skulde udarbejde nye Planer for de militære
Institutter i begge Riger. Den mathematiske Skole i Christiania blev
derefter omdannet til det kgl. norske Landkadetkorps; i Marts 1814
udnævntes han til dettes Chef. Imidlertid var han ogsaa avanceret
i Armeen, hvor han 1808 blev Oberstlieutenant, 1811 Oberst og 1812
Chef for oplandske Regiment. Som dettes valgte Repræsentant
mødte han ved Rigsforsamlingen paa Ejdsvold, hvor han hørte til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free