Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høegh-Guldberg, Ove, 1731-1808, Statsmand og historisk og theologisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nemlig, at de Breve, som han havde modtaget fra kongelige
Personer, skulde lægges under hans Hoved i Ligkisten, naar han blev
begravet. Den kongelige Magt i dens største Udstrækning som
Enevælde var ham derfor, som hans Søn har udtrykt det, et
fuldkomment «Noli me tangere». Ingen dansk Undersaat kunde efter
hans Mening tale om en Rigsdag uden at begaa Majestætsforbrydelse.
Denne Ærefrygt drev ham ogsaa til at kræve, at der skulde
tales om «de hedengangne Konger med Hede og Ømhed». Han
var angest og bange for al Kritik, selv af Styrelse og
Regeringsgrundsætninger hos Fortidens Konger, hvorved navnlig Ungdommen
kunde bringes til at tvivle om, at den enevældige Styrelse var den
bedst mulige af alle Forfatningsformer. Intet var derfor rimeligere,
end at han, der efter Suhms Udtryk var «vant til Slaveri»,
forkastede den Plan til en friere Forfatningsform, som denne havde
udarbejdet omtrent ved Tiden for Struensees Fald. Selv den i
høj Grad loyale Jacob Baden fik som Redaktør af «Kritisk Journal»
Erindringer fra Regeringen, d. v. s. fra G., om at være
varsommere i sine Udtryk om Souveræniteten. Helt uden Paavirkning
af det 18. Aarhundrede i politisk Henseende var G. vel ikke
bleven, for saa vidt han ikke nærede den gamle orthodoxe lutherske
Opfattelse af Staterne og Kongemagten som umiddelbart stiftede
af Gud, og for saa vidt han tillige havde den Mening, at
Kongerne vare til for Folkets Skyld. Derimod havde han helt ud det
17. Aarhundredes yderliggaaende Statsidé i Modsætning til det 18.
Aarhundredes Fremhævelse af det Hensyn, der skulde tages til de
enkelte Individers Krav. Alt burde, det var G.s Mening, afpasses
efter det Begreb, han gjorde sig om, hvad Statens Tarv fordrede.
Dette i Forbindelse med hans stærkt konservative Aand fremkaldte
hans Uvilje imod de store Landboreformer. Han havde vistnok i
tidligere Tid set, at Bøndernes Kaar i flere Retninger burde
forbedres, han udtalte senere, at hvis ikke finansielle Hensyn havde
gjort det umuligt, vilde han have ydet Bønderne forskjellig Hjælp
for at forbedre deres økonomiske Kaar; men hans Styrelsestid
fremkaldte ingen anden Reform end Forordningen om Fællesskabets
Ophævelse (23. April 1781), og den betegnede ved Forordningen
om Hoveriet af 12. Aug. 1773 et Tilbageskridt i Sammenligning
med, hvad der var indført i Struensees Tid. Efter G.s Opfattelse
var enhver Stand kun til, for at Staten kunde bruge den efter sit
Tarv. Bondestandens Sag var det at gjøre det «haarde og
ensdanne Arbejde», og standsede det, kunde Staten ikke bestaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
