- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
39

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjellerup, Karl Adolph, f. 1857, Forfatter - Gjellerup, Sophus Michael, f. 1838, Historiker - Gjelstrup, Adam Gottlob, 1753-1830, Skuespiller og Landskabsmaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mæssighederne hos sine Forbilleder. Dette skæmmer selv hans
«Brynhild», der ellers rummer saa mange storladne og stolte Vers.
Hans Prosa læses gjennemgaaende med større Nydelse end hans
Poesi, især efter at han har kastet alt det brogede over Bord.
Hans Stil er lidt bleg og kølig, men lind og let og gjennemsigtig.
Ogsaa fra Indholdets Side tiltales man mest af hans Prosaværker,
især Fortællingerne, fremfor alle «Minna», hvis første Halvdel er
noget af det lødigste, han har skrevet. - G. fik fast Digtergage
i 1889.

Niels Møller.


Gjellerup, Sophus Michael, f. 1838, Historiker.
Han er en Halvbroder til den foregaaende og fødtes 22. Avg. 1838 i Roholte.
Moderen hed Sara Elisabeth f. Behrendt (d. 1852). Student fra
Herlufsholm 1857 og theologisk Kandidat 1864. Ved Siden af
Skolegjerning kom han tidlig ind paa litterære Sysler og skrev en
Biografi af Biskop Jens Dinesen Jersin (1868-70), et fint Arbejde med
gode Bidrag til Skole- og Kirkehistorien i det 17. Aarhundrede.
Sammen med C. F. Bricka udgav han en Samling gamle Ligprædikener
under Titelen «Den danske Adel i det 16. og 17.
Aarhundrede» (1874-75), der imidlertid standsede med 1. Bind. I «Hist.
Tidsskrift» har han leveret flere Bidrag, hvoraf bør fremhæves hans
«Bemærkninger om Samfundsforholdene, især Opdragelsen, hos den
danske Adel i Tidsrummet 1536-1660» (1873). 1872-79 var han
beskæftiget med Redaktionen af det fra det store kongl. Bibliothek
udgivne «Bibliotheca Danica» (s. III, 165). Siden 1879 Assistent ved Universitetsbibliotheket og siden 1887 tillige Notar ved det
theologiske Fakultet. Er Medlem af den danske historiske Forenings
Bestyrelse (siden 1870), af Selskabet for Udgivelse af Kilder til
dansk Historie og af Kommissionen for Afholdelse af almindelig
Forberedelsesexamen.

C. F. Bricka.


Gjelstrup, Adam Gottlob, 1753-1830, Skuespiller og Landskabsmaler,
er født 11. Okt. 1753 paa Møen og blev af sin Fader
sat i Malerlære hos en «Amtsmester»; han gjorde Svendestykke
og vilde rejse udenlands for at uddanne sig til Kunstner. Han
kom dog ikke længere end til Augustenborg, hvor han i en Avis
læste en Bekjendtgjørelse om, at det kgl. Theater i Kjøbenhavn
søgte en Skuespiller og Tenorist, og øjeblikkelig vendte han om
igjen og meldte sig ved Theatret. Til sin Debut 10. Okt. 1777
havde han valgt Henrik i «Henrik og Pernille», men hans første

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free