Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerner, Henrik, 1741-87, Skibskonstruktør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Konstruktionsskole, holdt Forelæsninger for
Søofficererne og tog ivrig og virksom Del i det
Kommissionsarbejde, som havde Hovedstadens Befæstning
for Øje, ligesom han ogsaa var den ledende Aand
ved Ordningen af Kjøbenhavns Havnevæsen. I Aaret
1769 indtraadte han – 27 Aar gammel – som Medlem
af det kgl. danske Landhusholdningsselskab, 5
Aar senere valgtes han endogsaa til Præsident;
for dette Selskab udarbejdede han nye Love, som
vedbleve at gjælde indtil 1857, og i Tidsrummet
til 1787 affattede han personlig for det ikke
færre end 300 Betænkninger. 1774 vandt han
dets store Guldmedaille for en Afhandling om en
Korntørringsanstalt (udg. 1820), 1776 erhvervede
han det kgl. Videnskabernes Selskabs Præmie for en
Afhandling om en Maskine til at rense Indsøer med,
en Afhandling, som imidlertid aldrig udkom. Han
udfandt et nyt Ventilationsapparat til offentlige
Bygninger, indførte Lynafledere her i Landet,
konstruerede til Kommercekollegiet en Knappemaskine
samt Metalslibemaskiner, til Mønten en Valsemaskine
til Sølv, til Lærredsfabrikken i Lyngby opfandt han
en forbedret Tvindemaskine, hvorved han opnaaede,
at Arbejdet blev 48 Gange formindsket, osv. Der var
næsten ikke en eneste teknisk Virksomhed her i Landet,
uden at jo hans omfattende Aand greb hjælpende og
forbedrende ind i den.
Som Menneske var G. af en sjælden ædel Karakter;
opofrende, hjælpsom og human udøvede han den største
Indflydelse paa alle dem, der traadte i nærmere
Berøring med ham; han skyede ikke Anstrængelser
eller personlige Ofre for at gavne sine undergivne og
erhvervede sig herved en Kjærlighed og Ærbødighed som
faa, om det end ikke satte sig Spor i ydre Hæderstegn
eller høj Rang. Aarsagen til, at dette ikke skete,
maa vistnok nærmest tilskrives Marinens daværende
Oversekretær, Gehejmeraad F. C. Rosenkrantz (1766
og 1784-88), som aldrig til fulde lærte at sætte
Pris paa ham, men meget mere gjennem G.s tidligere
Kollega E. V. Stibolt søgte at fortrædige ham
saa meget som muligt. At disse Fortrædeligheder
forbitrede G.s sidste Dage og bidroge væsentlig
til hans tidlige Bortgang, er utvivlsomt. Han døde
27. Dec. 1787. Ved sin Ligbegængelse erholdt han
endelig den Anerkjendelse, som han officielt aldrig
vandt i Livet: et umaadeligt Følge ledsagede ham til
Graven, Mindetaler holdtes af Ove Malling, Tyge Rothe
og hans Elev Hohlenberg, og en Medaille prægedes til
hans Minde. Nogen Lyst til Demonstration, særlig mod
Rosenkrantz, men almindelig mod hele det konservative
Regeringssystem, bidrog dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
