Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gade, Niels Wilhelm, 1817-90, Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jævnlig, navnlig ved Musikforeningens «smaa» Koncerter, i
Kvartetter og lignende og gjorde da fortrinlig Fyldest, som oftest som
Bratschist. Faa Klaveret besad han ingen Virtuositet; men han
akkompagnerede gjærne, og hans Klaverspil var altid gjennemtrængt
af hans musikalske Personlighed. Derimod elskede han Orgelet,
som Bekjendtskabet med Weyse først havde bragt ham til at dyrke.
Da denne en Gang spurgte ham, om han ikke kunde vikariere for
ham paa Orgelet, lærte G. sig i Løbet af 8 Dage at spille Pedalen
og erhvervede sig efterhaanden en betydelig Færdighed paa dette
Instrument. I 1845 søgte G. Organisttjenesten ved Garnisonskirken
i Kjøbenhavn, men fik den ikke. Derimod blev den tildelt ham
i 1851, og i 1858 forflyttedes han der fra til Holmens Kirke, hvor
han virkede til sin Død. Organistvirksomheden, saa ubetydelig den
kan synes, spillede dog en stor Rolle for G., der var meget
religiøs; han omfattede sit Kald i Kirkens Tjeneste med stor Alvor
og Kjærlighed, var ikke blot meget pligtopfyldende lige over for
de ham paahvilende Forretninger, men søgte ogsaa i Indgangs- og
Udgangsspillet at lade Orgelets Toner tale til Menigheden i samme
Aand som Dagens Text og Præstens Prædiken, og han var stræng
i sine Fordringer til den Musik, som burde spilles i en Kirke; som
et betegnende Træk kan omtales, at den bekjendte Melodi til
«Stille Nat, hellige Nat» i Berggreens Koralbog var overstreget i
hans Exemplar med den Tilføjelse: «Spilles ikke i Holmens Kirke».
Det skjønne Orgel i denne Kirke, som blev bygget under hans
egne Avspicier, var ogsaa i høj Grad Gjenstand for hans Kjærlighed,
og han blev meget veltalende, naar han forklarede og viste nogen
dets gode Egenskaber. Derimod laa hans Begavelse som
Komponist temmelig fjærnt fra den kirkelige Musik, og i Erkjendelse
deraf har han skrevet meget lidt til kirkelig Brug; med
Undtagelse af «Udrust dig, Helt fra Golgatha» har ikke nogen af hans
Salmemelodier vundet særlig Indgang. For Orgel har han komponeret
nogle Arbejder, bl. a. «3 Tonstücke», Op. 22 (1851), en Koral
med 7 Variationer (1853), begge tilegnede Hartmann, og en Fantasi
over «Lover den Herre» (1873).
For Theatret havde G., som omtalt, i 1839 skrevet Musik til
«Aladdin», hvoraf noget, bl. a. Motivet, hvor Ringens Aand viser
sig, og den smukke Violinsolo, medens Brudesengen svæver ned,
endnu bruges, og han havde dels medarbejdet paa, dels helt
skrevet Musikken til nogle Balletter. Operaen laa ikke ret for
ham. I 1848-49 komponerede han «Mariotta»; den opførtes første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
