- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
534

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gade, Niels Wilhelm, 1817-90, Komponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mesterens Spor, og fremmede Kunstnere ere ved G.s Nærværelse
blevne dragne her til og have opholdt sig her længere eller
kortere Tid (Reinecke, A. Rubinstein, Alb. Rubenson, Søderman, Neupert,
Erika Lie-Nissen, Grieg).

Igjennem Samarbejdet i Musikforeningen traadte G. i nærmere
Berøring med sin ældre samtidige, J. P. E. Hartmann, hvoraf der i
Aarenes Løb udviklede sig et varmt og inderligt Venskab. Dette
befæstedes end stærkere, da G. 27. April 1852 hjemførte Hartmanns
Datter Emma Sophie Christiane som sin Brud. Det korte, men
lykkelige Ægteskab med denne Hustru har ikke undladt at sætte
Mærker i G.s Komposition. Efter at han i 1850 havde skrevet sin
prægtige, jublende Symfoni Nr. 4 i B-Dur, Op. 20, og i 1852 den
yndige, mange Gange opførte «Foraarsfantasi», Op. 23, samt den
5. Symfoni i D-Mol, Op. 25 (med Piano), komponerede han i de
følgende Aar 2 af sine populæreste Værker: «Elverskud», Op. 30
(1853), og Musikken til Balletten «Et Folkesagn» (1853-54); den
sidste, som han skrev i Forening med Hartmann, er en af vor
Scenes fortrinligste Balletter, men «Elverskud» er dog upaatvivlelig
det Arbejde, der for det danske Folk umiddelbarest knytter sig til
Tanken om G. Hustruens tidlige Død, 15. Juni 1855, efter Sønnen
Felix’ Fødsel kastede for en Tid en mørk Skygge over hans Liv;
paa nogle Salmemelodier nær (deriblandt den prægtige «Udrust dig,
Helt fra Golgatha») skrev han i det paafølgende Aar saa godt som
intet, indtil han, ligesom store Digtere før ham have gjort i deres
Kunst, søgte at gjenvinde sin Sindsligevægt ved at omsætte sin
Sorg i Tonernes Sprog og skrev sin skjønne 6. Symfoni i G-Mol,
Op. 32 (første Gang opført 17. Marts 1857), der ligesom først skildrer
den heftige umiddelbare Sorg (Allegro), derpaa gaar over til mild
Vemodighed (Andante) og efter et lysende Minde om Bryllupsfest
og Brudedans (Allegro moderato) ender med at udtale den energiske
Beslutning om atter at mande sig op og med gammel Frejdighed
tage fat paa Livets Krav (Finale). Samme Aar (1857) ægtede han
12. Nov. E. Erslevs Stifdatter Margrethe Laura Mathilde Stæger,
og i 1858 skrev han sit dejlige «Foraarsbudskab», Op. 35.

Efter at G. havde kastet sig over Komponistvirksomheden, var
det naturligt, at han ophørte at dyrke sit Instrument som Solist.
Dog gav han i 1843 sammen med Pianisten C. Reinecke nogle
Koncerter i sjællandske Byer, og under et Besøg i Kjøbenhavn i
1845 udførte han sin Violinsonate ved en Koncert paa Hoftheatret,
hvor han gav lutter egne Kompositioner. Derimod deltog han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free