Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frost, Peter Nicolai, 1780-1845, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
F. var, som saa mange af sine samtidige, en dygtig Pædagog
og en praktisk Mand, der nød stor Anseelse og kunde bruges i
mange forskjellige Forretninger; men, hvad der ligeledes passer paa
mange af den Tids Præster, han var myndig og stridbar. Ved Siden
af sin Embedsvirksomhed og de forskjellige Hverv, der betroedes
ham, har han tillige udfoldet en betydelig litterær Virksomhed.
Denne gaar i to forskjellige Retninger. Han har udgivet statistiske
og historiske Oplysninger om alle de Steder, hvor han har været
Præst. Disse have vistnok størst Værdi, naar han behandler en
Egn som hans første Embede, Hedesognene Vorbasse og Hejnsvig,
der saa at sige ingen Historie have, og hvor det kun gjælder at
skildre Egnenes Natur og Befolkningens Sæder. Derimod have hans
Kundskaber været utilstrækkelige, naar han har givet sig i Lag
med en saa historisk mærkelig By som Ribe. Kinch nævner i sin
Ribes Historie heller næppe de to smaa Bøger, denne hans
Forgænger har skrevet om det samme Æmne.
Den anden Række af hans Skrifter er af pædagogisk og
theologisk Indhold. Blandt de første kan mærkes hans «Bemærkninger
om den indbyrdes Undervisning» (1834), der udkom, efter at
Abrahamson havde faaet sin Afsked, og Kongens Iver for denne Sag
var bleven kølnet. F. var, som det store Flertal af de pædagogiske
Præster, ingen Ynder af denne Methode, om hvilken han siger, at
den hverken har formindsket Udgifterne ved Skolevæsenet eller
forkortet den Tid, der skulde bruges til at lære Børnene at læse,
skrive og regne, og at Willes Methodelære viser, hvor meget søgt
og kunstlet der var i hele Fremgangsmaaden. Han foreslaar derfor
adskillige Lempelser i denne.
I de kirkelige Stridigheder blandede F. sig ikke; men da
Forhandlingerne om en Forandring af Ritual og Alterbog begyndte
1834, udgav han anonymt nogle Bemærkninger om denne Sag; de
vise, at han heri stod paa et temmelig rationalistisk Standpunkt,
i det han ønskede mange af de Forandringer, som den Adlerske
Agende havde fastslaaet eller tilladt i Hertugdømmerne, f. Ex. en
vis Frihed over for de kirkelige Formularer og frit Valg af
Prædiketexter. Ligeledes vilde han have Messeklæderne og Messen selv
afskaffede. Dette Skrift blev Gjenstand for en meget skarp Kritik
af Lindberg i «Nordisk Kirketidende» 1835. – Iblandt F.s egentlig
theologiske Skrifter er det mærkeligste hans «Oversættelse af det
gamle Testamentes historisk-kanoniske Skrifter» (1836-37). Den
almindelige og velbegrundede Misfornøjelse med den avtoriserede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
