Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik VII, 1808-63, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nødvendighed» og Stemningen i Kongerigets Repræsentation og
Presse maatte Ministrene fra nu af tage et ikke ringe Hensyn til,
hvad der kunde gjennemføres paa allerhøjeste Sted, eller tage sig
i Vare for de Farer, der fra denne Side kunde true dem, naar de
mindst ventede det eller endog vare berettigede til at føle sig i
sikker Overensstemmelse med Monarken. Der kom derved noget
uberegneligt ind i enhver politisk Kombination, som bidrog til i
mange Maader at forøge de store Vanskeligheder, med hvilke vore
Statsmænd havde at kæmpe. Krigens Gang og Grundlovens
Indførelse havde omgivet Kongen med en enestaaende Glans; han
stilledes i den almindelige Bevidsthed over saa at sige alle tidligere
Konger, og man tiltroede ham alt godt. Selve Begivenhederne
havde i mange Henseender modnet ham, han forstod ikke blot at
beherske sig overalt, hvor han var Gjenstand for den almindelige
Opmærksomhed, men den nedarvede Sikkerhed i Besiddelsen af
sin kongelige Værdighed i Forening med den vennesæle Maade at
omgaas alle paa, hans jævne Tale og muntre Skjæmt vandt alle
Hjærter og var kjendt i hver Vraa af Riget. Det kunde ikke
være andet, end at Statsmændene maatte fristes til at regne med
denne Faktor i al dansk Politik.
Men det skulde snart vise sig, hvor tveægget det Vaaben var,
som Bluhme i Kampen for sine politiske Ideer havde draget. Vel
skaffede Kongens Folkeyndest i Forbindelse med hans egen kloge
Politik ham en værdifuld Støtte i Bondevennerne, men alt under
Forhandlingerne om Tronfølgeloven traadte Kongens tvetydige
Holdning for Dagen, og under den paafølgende konstitutionelle Konflikt,
i hvilken Ministeriet var berettiget til at tro ham nøje knyttet til
dets Politik, opgav han det pludselig paa Halvvejen.
Det var den tidligere Statholder i Hertugdømmerne, Holsteneren
L. N. Scheele, som nu (1855) for en Tid traadte i Forgrunden som
Kongens Raadgiver. Hans Indflydelse var for en stor Del vunden
og blev længe vedligeholdt gjennem Kongens private Omgivelser,
medens hans politiske Program var uklart og famlende. Der
begyndte en Række Forsøg paa at ordne Landsdelenes indbyrdes
Forhold paa konstitutionel Grund, som snart syntes mere at føre
fra end til Maalet. Naar denne Udvikling faa Aar efter (1857)
fjærnede Scheele fra Magten og efter forskjellige Svingninger fandt
sit Midtpunkt i C. Hall, saa skyldtes dette ingenlunde Kongens
Ønske, men selve Forholdenes tvingende Magt, først og fremmest
den principielle Opposition fra den tysktalende Befolknings Side,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
