- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
320

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik VII, 1808-63, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anledning af det «aabne Brev» i Efteraaret 1846 stedfundne
Demonstrationer og oprørske Udtalelser fra slesvig-holstensk Side, som
bragte ham til at tage bestemt Stade i Tidens Spørgsmaal, og da
han i den følgende Vinter udtalte det Ønske for sine Omgivelser
i Odense at henvende sig til Kongen om Nødvendigheden af at
forandre Monarkiets Forfatning samtidig med at træffe Foranstaltninger
til at forebygge dets Sønderlemmelse, gik disse ind paa
Tanken og hjalp ham med at sætte den i Værk. Det var især
Emil Bardenfleth, som i disse Aar var hans politiske Raadgiver og
fortrolige. Denne Barndomsven havde en Tid været Kavallér hos
Vilhelmine, senere Hofchef under F.s. andet Ægteskab og var nu
Stiftamtmand i Odense; det var ham, som nu affattede den
Henvendelse til Kongen, som Kronprinsen 6. Febr. 1847 indsendte, og
som bidrog til at fremkalde en Del Overvejelser, der dog ikke
medførte praktiske Resultater. Næppe et Aar efter kaldtes Kronprinsen
selv til Regeringen, 20. Jan. 1848.

Det kunde ikke være andet, end at dette Tronskifte maatte
fremkalde dybe Bekymringer hos alle dem, der kjendte Forholdene.
Uerfaren, uden fremtrædende Begavelse og en fast Karakter, som
den 40aarige Konge var, kunde Enevældens formelle Ret i hans
Haand indebære uberegnelige Farer. Det var derfor hans Faders
sidste Raad, at han skulde indføre konstitutionelle Tilstande, og de
gamle Statsministre, Stemann, Ørsted, A. V. Moltke og Reventlow-Criminil,
gik villig ind paa Tanken. Han beholdt de nævnte
Ministre, men kaldte efter Faderens Raad ogsaa Carl Moltke, af
egen Tilskyndelse Emil Bardenfleth ind i Statsraadet. 28. Jan.
udkom den kongelige Kundgjørelse, hvorefter der skulde indføres en
for Monarkiets Lande fælles Forfatning og Stænder med besluttende Myndighed. –

De skiftende Situationer i Tidsrummet 1848-63 samle sig i
Virkeligheden ikke saa meget om de brogede Ministerlister som
om 4 enkelte Mænd, der efter hverandre indtoge den første Plads i
Kongens Tillid, enten paa Grund af personlig Forkjærlighed, eller
fordi de mentes bedst at kunne magte Forholdene; disse Mænd
vare Bardenfleth, Bluhme, Scheele og Hall. Forholdet til Bardenfleth
var utvivlsomt det dybest rodfæstede; det kan ikke miskjendes,
at den Grundbetragtning af Rigets indre og ydre Forhold, som
denne selv i sine Erindringer udførlig har gjort Rede for, mere
end nogen anden havde slaaet Rod ogsaa hos F. Vil; om han end
senere ved Omstændighedernes Magt mere end én Gang kom bort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free