Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik V, 1723-66, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Kjøbenhavns Borgere og besøgte Bønderne i deres Gaarde.
Det var, som om alt det tyske, der var blevet indpodet Kongen af
Lærere og Hofomgivelser i Faderens Tid, ikke forhindrede Folket
fra at føle, at der var noget jævnt, dansk i hans Personlighed.
Det passede godt hertil, at det hele Liv rundt omkring i Landet
nu antog friskere Former, da der ikke længere fra oven lagdes Tryk
i pietistisk Aand paa alle friere Rørelser. «Den danske Skueplads»
aabnede atter sine Døre, Hoflivets lettere Tone fremkaldte
Gjenopførelse af italienske Operaer og franske Komedier, den bildende
Kunst fik sig et Hjem i Kunstakademiet, og samtidig begyndte der
paa flere Omraader en livligere Drøftelse, end man tidligere havde
kjendt. Visselig havde den sine Mangler, men den betegnede dog
i sin Grund et stort Fremskridt, og den bar i sig Spiren til
Samfundsreformer, der siden skulde blive til Velsignelse. Hvor lidt F.
end selv havde fuld Forstaaelse af, hvad der var oppe i Tiden,
var det dog en Fortjeneste af ham at samtykke i, at Spørgsmaalet
om Reformer maatte drøftes i Litteraturen. Det var et smukt Ord,
der i saa Henseende blev tillagt ham, naar det hed sig, at han
havde sagt: «Jeg vil ikke tillade, at Aandslivet underkastes nogen
Indskrænkning i mit Rige.»
Med Datidens royalistiske Tilbøjelighed til at give Kongen
Æren for alt, hvad man fandt Behag i enten ved Politikken eller
Styrelsen indad til, priste den offentlige Mening ham, fordi Staten
blev holdt uden for den ødelæggende Syvaarskrig. Hans Kjærlighed
til Freden syntes at passe godt til det milde, godgjørende hos
ham, «Frederik den ejegode», som han blev nævnt. Og denne
Lovprisning fandt Gjenlyd uden for Landets Grænser, stærkest
vistnok i det af vilkaarlig Kabinetsjustits og haarde Udsugelser saa
forplagede Tyskland. Man saa jo her en af de Mænd, man var
mest stolt af at eje, Klopstock, finde et gjæstfrit Ly og Underhold
i den danske Konges Lande og ved Understøttelse fra hans Haand.
Som den højt ansete tyske Publicist K. Fr. Moser saa hen til de
danske som «lyksalige Mennesker», saaledes udbrød han om deres
Konge: «Kong F., Menneskevennens Navn vil staa i Verdenshistorien
som en uforgængelig Støtte.»
Men desto værre laa der en dyb Fejltagelse bag al denne
Lovprisning hjemme og ude. F. har i Virkeligheden ikke som
Personlighed hævet Kongedømmets Niveau her i Landet. Lav
Sanselighed og Tilbøjelighed til Drik undergravede allerede tidlig
det gode hos denne Fyrste, der var lige saa svag af Karakter, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
