Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik V, 1723-66, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hofkredsene, vare de Lærere, der efterhaanden fik at gjøre med
Prinsens Undervisning, lutter tysk fødte Mænd, alene med Undtagelse
af en, der var Franskmand. Flere af dem vare for øvrigt dygtige
Mænd, deriblandt Retshistorikeren Chr. L. Scheidt; men det er
betegnende, at da denne vilde have en historisk Ledetraad affattet
for den danske Tronfølger, henvendte han sig til den tyske lærde
Johan Jacob Moser. Og dog havde vi den Gang her hjemme
baade Holberg og Gram. At Ivar Rosenkrantz siden Christian VI’s
Tronbestigelse i Slutningen af 1730 som Overhofmester havde et
overordnet Tilsyn med Prinsens Opdragelse, formaaede ikke at
bevirke, at F. kunde faa en mere dansk Undervisning. Derfor
vedblev ogsaa Tysk stedse at være det Sprog, der laa ham nærmest,
paa samme Maade som det havde været Tilfældet med hans Fader
og Farfader. Derimod viste han sig fra Barn af at være en fra
Faderen saa vel som fra Moderen grundforskjellig Natur. Religiøse
Stemninger vare ham visselig ikke fjærne, de bryde jævnlig frem i
hans Breve, og en Bøn, han nedskrev under den i Aaret 1762
frembrydende Krigsfare, er rørende inderlig. Men sligt var kun
Stemninger til visse Tider, og hvor lidt der end er Grund til at beklage,
at det pietistiske Hældøreri, der kun alt for meget havde haft Magten
over hans Forældre, laa ham fjærnt, saa er der desto værre i endnu
højere Grad Grund til at beklage, at det religiøse hos ham var
for overfladisk til at styrke ham i sædelig Henseende.
At her var en Fare, anede man dog ikke i hans tidlige Dage.
Da saa det ud, som om han vilde faa aandelige Interesser, og den
lærde Hans Gram glædede sig endog under Samtaler med ham ved at
mærke, hvor kundskabsrig han var. Dertil kom en stor personlig
Mildhed og Venlighed, der gav hans i og for sig lidet betydelige
Ydre noget overordentlig vindende, saa det var, som om Naturen
her i rigt Maal havde skjænket ham, hvad der haardt savnedes hos
hans Forældre; og da han, endnu ikke 21 Aar gammel, ægtede den
engelske Konge Georg II’s Datter Louise (11. Dec. 1743), fik han
en Hustru, der fuldt ud viste de samme indtagende Egenskaber,
endnu forhøjede ved det Skjær af Ynde, en ung, elskværdig Kvinde
formaar at brede om sig.
Intet Kongepar kunde være mere yndet af Folket end disse to,
da de efter Christian VI’s Død 6. Avg. 1746 bestege Tronen. Lige
saa afsondrede, som Faderen og Moderen havde holdt sig fra Folket,
lige saa stærkt syntes F. at ville komme det i Møde, og der er blevet
fortalt om, hvorledes han og Dronningen holdt af at være sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
