Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik I, 1471-1533, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke sat til at dømme Sjælene. Ligeledes hævdede han, at han
ikke kunde tvinge nogen til at være i Kloster, «hvo som enten
vilde gifte sig eller løbe af Kloster, maatte gjøre det paa sit eget
Æventyr». Tillige forstod Kongen med stor Snildhed ved Adelens
Hjælp at skaffe sig selv Supremati i Kirkens Anliggender ved
Bestemmelsen om, at Bekræftelsen paa Bispeembederne ikke skulde
søges i Rom, men hos Kongen selv, og da der til sidst paa
Herredagen i Kjøbenhavn 1530 vedtoges en Bestemmelse om Ordets
friere Forkyndelse under Ansvar over for Kongen, uden at det var
lykkedes Prælaterne gjennem en Disputats at føre Beviset for
Fripræsternes kjætterske Lære, havde Kongen ved sin snilde Adfærd
sikret den nye Læres Forkyndere en temmelig fri og uanfægtet
Stilling; men videre førtes Sagen ikke under hans Regering. En
fuldstændig Gjennemførelse af Reformationen var endnu en Umulighed,
da Kongen i Kampen mod Christian II ikke kunde helt bryde
med Gejstligheden og sit for største Delen katholske Rigsraad.
Ogsaa med Rigsraadet havde Kongen haft mange Stridigheder.
Karrig og sparsommelig laa han i evindeligt Kjævl med Raadet om
større Indtægter af Riget. For at sætte sin Mening igjennem truede
han af og til med at nedlægge Regeringen eller søge Forlig med
Christian II; saa maatte Rigsraadet bevilge Skatter, Gejstligheden
falde til Føje og spæde godt til; men Kongen var stadig misfornøjet,
især naar Kieler-Omslag forestod; da var han «ond at tale med»,
skriver en af hans Sekretærer. «Jeg har ikke mere af Riget,»
ytrede han en Gang, «end jeg kan spille bort en Aften.»
Under disse Forhold opholdt han sig helst paa Gottorp; til
Kongeriget kom han kun sjældnere og da i Regelen for kortere
Tid, til Norge aldrig, og alle Rigsraadets Forsøg paa at faa ham
til at tage blivende Ophold i Riget mislykkedes. Aldrig drog han
omkring i Riget for at holde Retterting, hvortil vel ogsaa den
Omstændighed bidrog, at han næppe forstod Dansk. Man sagde
derfor ogsaa om ham, at han var en lad og uvirksom Fyrste, der
overlod Sagernes Styrelse til sine Raader, og i Danmark klagede
man stærkt over hans holstenske Hofkamarillas Indflydelse. «Han
ansaas af sine Naboer,» skriver en af hans mest fortrolige Raadgivere,
«for en enfoldig, ligefrem Mand, der havde tilbragt sin
Ungdom i ørkesløs Fred; men i Virkeligheden var han en forstandig,
indesluttet, tavs og taalmodig Mand, der netop ved disse Egenskaber
har sat meget igjennem; han kunde anstille sig, som om han ingen
Forstand havde paa Sagerne, som han dog udførte med Visdom og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
